Porcus logo
  • Porcus Svinefagdyrlæger
  • Porcus Pig Practice
  • |
    Porcina Veterinario
  • |
    свиней ветеринара
  • |
    豬獸醫
Sitemap |
  • Velkommen
  • Nyheder
  • Vi tilbyder
    • Overlevelsesteam
    • Thermografi
    • Porcus Research
    • Agro
    • Miljø
    • Døgnvagt
    • Link
    • Dyb inseminering
  • Møder & kurser
    • Kalender
    • Aktuelle kurser
    • Erfagrupper
  • Fokusgrupper
    • Fokus 35 Vital
    • Fokus 35 DB
    • Fokus 2,5 DB
  • Porcus
    • Personale
    • Porcus historie
    • Presseklip
  • Download
    • Vejledninger
    • Staldskemaer
  • Kontakt

Porcus historie


artikelfoto04

Den specialiserede svinepraksis Porcus Svinefagdyrlæger & Agronomer blev etableret d. 1. januar 2010 på grundlag af svinepraksis FynVet med udgangspunkt fra Ringe på Midtfyn og svinepraksis Johannes Dall med udgangspunkt fra Kolding.
Forudgående var svinepraksis i Ringe skilt ud fra den øvrige del af praksis, idet svinefagdyrlægerne Hans Bundgaard og Torben Svendsen dannede Fyns første rene svinepraksis d. 1. april 2002. I januar 2003 indgik klienter fra Rynkeby, i denne praksisdannelse. I den forbindelse ændredes praksisnavn til FynVet. I januar 2007 sluttede svinefagdyrlæge Lars Rasmussen sig til praksis, medbringende sine klienter fra Dyrlægeringen, Glamsbjerg.

 

Dyrlægepraksis før og nu

Indtil omkring 1970 var flertallet af dyrlæger i praksis beskæftiget med alle dyrearter, bortset fra et mindre antal, der alene drev smådyrspraksis. Praktiserende dyrlæger tog sig af ”alt forefaldende arbejde”, men især med køer, svin og heste.
Indtil omkring 1950 anså mange landmænd tilkald af dyrlæge til svin for spild af penge, idet erfaringerne med dyrlægens indsats i den forbindelse var nedtrykkende. Det hjalp efterhånden som antibiotika blev så billige, at de kunne finde udbredt anvendelse.
Flertallet af praksis var enmandspraksis, hvor dyrlægen stod til rådighed dag og nat, kun afløst i forbindelse med ferie og evt. sygdom. En del praksis beskæftigede assisterende dyrlæger eller var kompaniskabspraksis, hvor der var mulighed for vagtordninger, så man kunne nøjes med vagt hver 2. eller 3. nat og weekend (fra lørdag eftermiddag).
Pga. kravet om lempeligere arbejdsvilkår, men også udviklingen i landbruget og det øvrige samfund, skete der i perioden 1970 – 1990 en omfattende ændring i praksisstruktur. Først med øget samarbejde, siden med sammenlægning af praksis i form af gruppepraksis. Udviklingen i landbruget med større og mere specialiserede enheder, primært i svinesektoren, men også i nogen grad på kvægsiden, stillede ændrede krav til dyrlægens indsats i forbindelse med sundhedsstyringen.

 

Fra enmands praksis til gruppepraksis og specialisering

For at optimere sundhed og produktion var det nødvendigt i stigende grad at forebygge i stedet for at helbrede opstået sygdom. Dette krævede øget viden og specialisering fra dyrlægens side, og disse forhold var baggrunden for gruppepraksisdannelse. Herved blev der mulighed for, at dyrlæger i længere perioder kunne være væk fra praksis og gennemgå efteruddannelse. Således uddannedes i Ringe praksis i perioden 1985 - 2000 2 svinefagdyrlæger, 2 kvægfagdyrlæger og 1 fagdyrlæge vedr. hund og kat.
Den første gruppepraksis på Fyn blev etableret af de tidligere praksis i Rynkeby, Kerteminde og Mesinge i 1973. Gruppepraksis i Ringe dannedes ud fra praksis i Espe og Kværndrup i 1984. Disse praksis var blandt de første på Fyn, der indså nødvendigheden af intensiveret veterinær rådgivning på besætningsniveau i de større og specialiserede svineproduktioner, der var et led i landbrugets ændring i disse år.
Torben Svendsen foretog regelmæssige aftalte rådgivningsbesøg i svinebesætninger fra midt i 70-erne, og i Rynkeby var Mogens Voss aktiv m.h.t. besætningsrådgivning allerede først i 70-erne, efterfulgt af Karsten Kørting Hansen, der var en af de tidlige svinefagdyrlæger på Fyn. Torben Svendsen blev svinefagdyrlæge i 1988; Bjarne Ellegaard i 1993 og Hans Bundgaard i 1999.

 

Læs mere om Porcus i dag eller om vores ydelser.

 

Læs mere

  • Personale
  • Porcus historie
  • Presseklip

Kontakt kontoret

telefonHverdage fra kl. 7.30 - 15.45 er vi klar på kontoret
til at hjælpe dig med stort og småt.

Vi kan kontaktes på 62623074

eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hygiejnekursus

Har du taget det obligatoriske hygiejnekursus?

Alle, der har deres gang i dansk svineproduktion, skal tage hygiejnekursus via Statens Serum Instituts hjemmeside.

Der skal logges ind med NemID, kurset er gratis og tager ca. halvanden time at gennemføre, og det findes i en dansk og engelsk version. 

Klik her for at komme til kurset. 

Privatlivs- og persondatapolitik

Her kan du læse om vores privatlivs- og persondatapolitik, som er gældende pr. 25. maj 2018.


© Copyright 2012  |  Porcus  |  Ørbækvej 276  |  5220 Odense SØ  |  Tlf. 62 62 30 74  |  Fax 62 62 44 90  |  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.