Nyheder

Mavesår

PORCUS-dyrlægerne deltog onsdag den 2.12.2015 i et dialogmøde med overskriften Mavesår hos grise. I dialog-mødet deltog, udover PORCUS-dyrlægerne, dyrlæger fra andre praksis i området, danske og internationale specialister i fodring og mavesår samt repræsentanter for foderstofbranchen. 

Baggrunden fra mødet var, at vi over det seneste 1½ år har oplevet en stigning i forekomsten af mavesår i mange besætninger. I løbet af de første måneder 2015 opstod en teori om, at problemet var relateret til den meget tørre høst i 2014. Men efterhånden som høsten 2015 kom i hus, stod det klart, at det tilsyneladende ikke var tilfældet. I hvert fald er der ikke sket væsentlige ændringer i kornets evne til at formale meget fint, eller for den sags skyld forekomsten af mavesår.

Hvad forårsager mavesår?
Historisk set har både konsulenter og dyrlæger plæderet for, at den vigtigste årsag til mavesår var manglende struktur i foderet. I de senere år er det billede blevet noget mere nuanceret. Det vides nu fra mange undersøgelser, at den mest sikre måde for en gris at få mavesår, er en sultperiode af ca. et døgns varighed eller længere efterfulgt af fri tilgang til foder. Sult kan opstå af mange årsager. Det kan være fejl på foderanlæg eller underforsyning pga. overbelægning i stien, men også eksempelvis i forbindelse med sygdom. Der er eksempelvis formodninger om, at nogle sygdomme, f.eks. PCV2 eller PRRS, giver mavesår. Og ja, sammenhængen er der, men den er indirekte på den måde, at det sandsynligvis er grisens utilpashed, der gør, at den går fra foderet og derved udvikler risiko for at få mavesår.

Forebyggelse af mavesår
Flg. emner er vigtige i forebyggelsen:
1. At der er godt styr på sygdommene

2. Undgå sult, dvs. stabil foderforsyning
    Undgå sygdom
    Undgå overbelægning

3. Giv godt foder – med en stabil sammensætning. Undgå hyppige skift i foderemner, så grisene strejker ved at nægte at spise. Formalingsgraden må til slagtesvin være mellem 60 – 80 % under 1 mm.

Besætningen har konstateret et mavesårsproblem – hvad gør vi så?
Det videre forløb herfra afhænger af, om man er hjemmeblander eller indkøber.

Er man hjemmeblander gør man flg.:
1. Man ændrer straks formalingsgraden til det grovere. Dette gøres ved at ændre til et større sold, ved at nedsætte hastigheden eller ved at øge skiveafstanden.

2. Har man mulighed for det, reduceres hvedeandelen, og andelen af byg øges.

3. Ekstra strukturtilskud i form af fx wrap-hø eller valset byg/havre, kan med fordel tages ind i en periode.

For indkøberne gælder flg.:
1. Tag straks kontakt til din foderleverandør og bed om hjælp til at løse et problem med mavesår. Alle firmaer har forslag til en løsning. Som for hjemmeblanderne gælder, at det, vi har brug for, er grovere formaling, evt. korn udenom, eller grovere formaling på anden vis – ekspandat- eller melfoder.

2. Også for indkøberne gælder, at I kan supplere med wrap-hø eller valset korn, for at forebygge og minimere udbredelsen af mavesår.

Konklusioner på mødet:
Nogen forklaring på, hvorfor fænomenet er opstået, fik vi desværre ikke. Vi kunne se, at i eksempelvis Holland, som har en svineproduktion, der er sammenligneligt med Danmarks, har der været en udvikling, der lidt svarer til den, vi har set i Danmark med en øget forekomst af mavesår. Men den præcises årsag kendes altså desværre ikke endnu.

Når det er sagt, er der mange håndtag, vi kan trække i, hvis mavesår opstår i besætningen og mange muligheder for at reducere forekomsten. Så med andre ord er det vigtigt at få identificeret problemet, få bekræftet diagnosen og få handlet på de ting, man ser.

Er man I tvivl om mavesår er et problem, er USK på 20-30 slagtedyr en god og billig måde at få svar. Formalingsgraden tjekkes for hjemmeblandernes vedkommende med ”Bygholm 2” sigten. Vil du gerne have tjekket formalingen på dit indkøbte foder – eller lavet en finsigteanalyse – kan vi også hjælpe med det.

Fra SEGES’, foderstofbranchen og dyrlægernes side arbejdes der videre med problemet. Vi holder jer løbende orienteret!

Med venlig hilsen
Tina Sefsiek Hansen
Svinefagdyrlæge

Miya-Gold – en ny måde at kontrollere mave-/tarminfektioner

Mange besætninger begynder nu at nærme sig de 35 fravænnede grise pr. årsso, men i nogle besætninger ser vi, at det kniber med vitaliteten på de fravænnede grise - ja, enkelte besætninger oplever endda slemme diarréinfektioner lige omkring fravænningstidspunktet. Det kan være coli-infektioner på trods af zinktilsætning til fravænningsfoder, og det kan være salmonellainfektioner. Nogle besætninger oplever bare, at den allermindste pulje af grise har svært ved at komme i gang.

I den seneste tid er vi i Porcus begyndt at tilsætte et produkt, der hedder Miya-Gold, til startfoderet. Det ser ud til at have en rigtig positiv effekt på mave-/tarm-infektioner.

Konklusion:
Igennem mange år har der været forsøgt at regulere tarmfloraen med forskellige mælkesyrebakterieprodukter og andre tilsætningsstoffer, herunder syretilsætning til foderet. Miya-Gold er en helt ny måde at ændre tarmfloraen på, idet det er en spore fra en clostridiebakterier. Sporen kommes i foder eller lign. Grisen indtager denne, og når den kommer ned i mave-/tarmkanalen, går den uden problemer igennem mavesækkens syre og videre ned i tynd- og tyktarm, hvor sporen modnes. I denne modningsproces dannes smørsyre og eddikesyre, som virker beskyttende imod salmonella og coli-infektioner. Samtidig har smørsyren den effekt, at den får tarmtrævlerne til at vokse bedre. Miya-Gold har vist sig særdeles god effektiv ved salmonellainfektioner med høj dødelighed lige omkring fravænningstidspunktet.

1. Fravænnede grise:
Til fravænnede grise er Miya-Gold blevet brugt i en dosering på 2 kg pr. ton til startfoderet. 1 kg pr. ton til blanding nr. 2, og ½ kg pr. ton til blanding nr. 3 i klimastaldsperioden. Dette har i flere salmonella-besætninger med dødeligheder oppe omkring de 8 % fuldstændig fjernet overdødeligheden som følge af salmonella, og tilbage er kun den almindelige dødelighed.
Det ser samtidig ud til at have nogen effekt på e-coli ødemsygeinfektioner. Dog er det endnu for tidligt at drage endelig konklusioner.

Til grise, der har været meget syge med salmonellainfektioner/ e-coli-infektioner, er disse blevet behandlet i munden med drench gun med Miya-Gold og antibiotika samtidigt. Det har haft en fantastisk effekt på disse grise. Jeg vil anbefale, at man prøver – også selvom man ikke har salmonella og e-coli-problemer i sin besætning – at give produktet til de allermindste fravænnede grise i en specialblanding, fx en 4 eller 5 kg’s blanding – tilsat Miya-Gold i dosis 2 kg pr. ton.

2. Spædgrisediarré, farestald:
Vi forsøger nu, om den tarmregulerende effekt på fravænningsgrise også vil kunne bruges positivt ved nyfødte grise – dog først dagen efter faring, så grisene lige når at få deres råmælkstildeling. Produktet tildeles med drench gun i en dosis på 10 gram i en tom flaske(250 ml), som fyldes op med vand. Herefter gives hver pattegrise 1,5 ml.

OBS! Pas på med fejlsynkning ved de små grise!

En anden måde at få tildelt produktet og få de gode clostridiesporer ud i farestaldsmiljøet kunne være at tildele soen 10 gram dagligt fra indsættelse i farestald og indtil kastrationstidspunktet.

Så arbejder du en besætning hvor I har problemer med at finde et egnet antibiotika til behandling af spædgrisediarre, så kunne produktet være en mulighed at forsøge. Ideen er, at de gode bakterier så kan nå at vinde kampen om at indtage de små pattegrises mave-/tarmkanal før de slemme gør det!

Med venlig hilsen
Svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden

Landmand fra Thyregod vinder arbejdsmiljøpris

Det er en meget stor glæde for os I Porcus, at en af vores gode samarbejdsparter, Lisbeth Hansen - Avlscenter Kjærgård, har vundet en arbejdsmiljøpris. 

Det er SEGES, der i samarbejde med en række sponsorer hvert år uddeler Landbrugets Arbejdsmiljøpris til en landmand, der gør en ekstraordinær indsats for at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Vi ønsker stort tillykke med det flotte resultat!

Hele nyheden om prisen kan læses på Seges hjemmeside her. 

Husk nu at få renset vandrørssystemet!

For nylig blev jeg tilkaldt til en besætning, som netop havde fået leveret et nyt hold 7 kilo’s grise til en stald, som havde stået tom i en kortere periode.

Stalden var rengjort og godt opvarmet, men alligevel havde der indenfor de første 3 timer været en del akutte dødsfald. Der var umiddelbart ingen kliniske symptomer at gå efter.

Ved obduktion var grisene flotte og trivelige at se på. Der var ingen tegn på Glässer (transportsyge), ødemsyge, eller akut E-vitamin mangel (Mulberry Heart Disease). Der var ej heller tegn på svovlbrinte (gyllegas) forgiftning.

Til gengæld blev der i mavesæk på alle obducerede grise fundet slimet gråt/mørkfarvet indhold. Tyndtarme var med tydelig kartegning og rødligt, vandigt indhold, typisk for E. Coli.

Ud fra obduktionsfund - sammenholdt med at staldene havde stået tomme - var mest sandsynlige årsag til problemerne dårligt/gammelt vand i rørsystemet. Det havde givet akut forgiftning og E. Coli hos grisene.

Efter rens af vandrør, var der ikke flere akutte dødsfald.

Vi må derfor kraftigt anbefale, at vandrørssystemet renses jævnligt og som et absolut minimum, hvis stalden har stået tom en periode.

Rens også meget gerne vandrørssystemet efter brug af medicinblander. I vandrør vil der altid med tiden dannes en såkaldt biofilm, som er aflejringer fra kalk, urenheder eller fra medicin- eller vitamintildeling. Biofilm opstår lettere i plastrør end i jernrør. Tager man et nærmere kig på enten vanddunk til stamopløsning eller selve slangen fra medicinblander og til dunk med stamopløsning, kan man undertiden også finde aflejringer her.

Der er flere godkendte produkter til desinfektion af drikkevand – husk at få dokumentation for, at produktet kan anvendes i stalde med grise og ikke kun tomme stalde. Der findes også enkelte syreholdige produkter, som lovligt kan anvendes i stalde med grise. Vær dog opmærksom på, at jernrør ikke tåler syreholdige produkter.

Er du i tvivl om, vandkvaliteten i stalden er god nok, er der også råd for det. Vandprøver kan nemt udtages og kan være med til at afsløre, om der er vækst af dårlige mikroorganismer i vandrørssystemet. Tal med din rådgiver om mulighederne!

Af Svinefagdyrlæge Dorte Risum

Rotavirus et stigende problem

Med jævne mellemrum oplever vi problemer med rotavirusdiarré i nogle besætninger ved både pattegrise og grise efter fravænning. Rotavirus kendes bedst som treugersdiarré, som ofte forsvinder af sig selv. Af og til har rotavirus også kunnet ses hos pattegrise i første leveuge eller i tiden efter fravænning. Samlet set er det dog ikke en sygdom, vi har talt så meget om i de senere år, men er dog indimellem fundet som en diarre-årsag.

I år har vi imidlertid oplevet stigende problemer med rotavirus, bl.a. som årsag til spædgrisediarré. Efter fravænning har vi set udbrud med vandig og gullig diarre. Derudover falder grisene ofte langsomt fra og bliver dårligere. Der er normalt en dårlig effekt af medicin ved behandling af diarreen og flere grise, der falder fra og bliver utrivelige. Ofte ses samtidige problemer med andre diarresygdomme; tarmbrand type A, salmonella og E. coli.

Rotavirus er et virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika.. Der er nu mulighed for vaccination, som er den bedste løsning. Vaccinen RoKoVac fra Tjekkiet bliver nu tilgængelig i Danmark på dispensation til en pris på ca. 18,- kr. pr dosis. Der er tale om en kombinationsvaccine mod rotavirus og E. coli, som gives til søer og gylte før faring. Der skal dog være en laboratorie-diagnose med Rotavirus diagnosticeret for at få dispensationen.

Venlig hilsen 
Hans Bundgaard

Ru bund i farestier kan give grisene ledbetændelse

Har vi styr på doseringen?

Erfaringsmæssigt er de fleste på hjemmebane, når det gælder om at beregne dosis ved injektions-medicinering, hvor den største udfordring er at få bedømt dyrets vægt korrekt. Derimod halter det ofte lidt, når det kommer til flokmedicinering, særligt hvis der er kommet nye medarbejdere til. Tit hører vi, at en sti får en kopfuld, hvor en kop er låget til en mærkefarve. Det kan være, at det oprindeligt var en korrekt dosering, men hvis der er blevet skiftet præparat og/eller mandskab kan dette have ændret sig.

Ligeledes er det ikke tilstrækkeligt at skrive en kop i medicinregisteringen – der skal bruges ml eller gram! Da medicin til flokbehandling tæller meget på medicinforbruget, er det rigtig vigtigt, at doseringen er korrekt, og at alle i stalden kan udregne doseringen.

Eksempel:
Til behandling af diarré anvendes produkt Y til medicinering via vandet. Doseringen er 30 g pr 1000kg gris 1 gang dagligt i 4 dage.
I sektionen er der 400 grise, der i gennemsnit vejer 15 kg.
Totalvægt af grise i sektionen: 400 x 15kg = 6000 kg.

Dosis: (30g×6000kg)/1000kg = 180g
Dvs. der skal bruges 180g af produkt Y dagligt.

Dernæst skal vandmængden til stamopløsningen beregnes. Tommelfingerreglen er, at grise dagligt drikker ca. 10 % af deres kropsvægt.
Grisenes væskebehov: (6000×10)/100 = 600 L

I følgende beregning er forudsætningen, at medicinblanderen står på 1 %
Stamopløsning: (600L×1)/100=6 L

Til en dags behandling af 400 grise skal 180g af produkt Y opløses i 6L vand som sættes til medicinblanderen. Det er vigtigt, at der laves en ny stamopløsning hver dag, mens grisene medicineres for at opnå den bedste effekt.

Er I i tvivl, om I anvender den korrekte dosering, så tag fat I jeres dyrlæge og få hende eller ham til at hjælpe med beregningen, så grisene sikres den bedst mulige effekt af behandlingen.

Dyrlæge Lise-Lotte Pedersen

Fodertilskud i sendrægtigheden reducerer dødfødte grise

Anvendelse af et specialdesignet fodertilskud de sidste 14 dage før faring reducerede andelen af dødfødte grise og den totale pattegrisedødelighed i én besætning. Det skriver Seges i en meddelelse, som kan læses ved at klikke her. 

Større kuld øger soens produktion af råmælk

Det er vigtigt at have fokus på kuldstørrelsen, når diegivende søer fodres. Størrelsen af kuldet har nemlig indflydelse på soens behov for protein og aminosyrer. Det skriver DCA (Nationalt Center for Fødevarer og og Jordbrug) på deres hjemmeside. Klik videre til nyheden her. 

Lavere slagtevægt og mindre tilsvining kan mindske ornelugt

Et ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet viser, at en lavere slagtevægt og mindre grad af tilsvining nedsætter risikoen for ornelugt hos økologiske hangrise. Klik her for at læse mere. 

Hvad der er sparet, er tjent

Krisen i svineproduktionen og i landbruget synes ingen ende at have.
Der mangler vel p.t. 2-3 kr på noteringen, før produktionen begynder at blive rentabel.
I sådan en situation kan det for nogle være fornuftigt sammen med dyrlægen at gennemgå besætningens vacciner og medicin med en tættekam for at se, om der kan spares her. Måske kan noget medicin erstattes af billigere produkter?

En grundig samtale om vaccinationsprogrammet vil ofte også kunne give besparelser. Vacciner er jo en form for forsikring mod sygdom, og det er derfor vigtigt, at landmand og dyrlæge får afstemt, hvad landmanden ønsker af ”forsikring”. Nogle ønsker ikke en livsforsikring, andre har 2, og det samme gælder jo behovet for vaccinationsprogram.

For mange besætninger vil der være flere tusinde kroner at spare pr år ved små ændringer, som for mange vil give samme eller næsten samme effekt.
Ejer af bedriften og dyrlæge skal naturligvis afveje eventuelt provenu op mod den mulige risiko.
Jeg vil derfor opfordre til, at I tager den samtale med dyrlægen ved næste dyrlægebesøg.

Hørt på staldgangen: Om kontrol og medicin

Når kontrollanterne fra de forskellige instanser er ude for at kontrollere, om alt er i orden med dyrevelfærd og medicin, er der ét sted, hvor de finder fejl i næsten alle besætninger: Nemlig registrering af medicinforbrug - om I følger dyrlægens anvisninger og optegnelser over døde dyr.

Husk!
Har du jord – og overtræder KO regler – kan det koste dyrt i hektarstøtte.

Følgende punkter er især vigtige ved kontrol:
1. Besøgsrapporter – at de findes, og at de er læst og underskrevet/godkendt elektronisk.
2. Anvisningsskema fra dyrlægen – at I har det, og at I bruger medicinen, som dyrlægen har anvist.
3. Daglig registrering af behandlinger: Følgende skal noteres for alle behandlinger: 

• Dato
• Diagnose (=det der står i anvisningen)
• Dyr (antal, identifikation = stinummer/individnummer,vægt)
• Præparat
• Dosis
• Indgivelsesmåde (IM = i musklen, PO = i munden, SC = under huden)

 4. Daglig registrering af døde dyr – en kalender ved den udgang, I typisk tager døde dyr ud, er fint (DAKA-udskrifter er IKKE nok).

Disse optegnelser skal gemmes i 5 år og i overskuelig datoorden ifølge lovgivningen.

Husk både registrering af enkeltdyrsbehandlinger og flokbehandlinger. Mange glemmer det sidste. Og at al receptpligtig medicin i besætningen skal være registeret. Der må ikke stå sjatter eller rester, som ikke fremgår af anvisningsskemaet.

I landmandsprogrammet Winvet findes alle de værktøjer, du skal bruge for at overholde lovgivningen omkring medicinforbrug. Bl.a. et medicinregistreringsskema, som indeholder alle de oplysninger, der skal bruges for at registrere korrekt. Hvis du er I tvivl om, hvordan man finder de forskellige ting, så afsæt lidt tid til det, ved næste besætningsbesøg , sammen med dyrlægen.

Med venlig hilsen
Dyrlæge Tina Sefsiek Hansen

De dårlige tider kan gøre totalsanering til en god forretning

I øjeblikket er der slet ikke harmoni mellem noteringen og udgiften ved at producere grise. Derfor, mener jeg, at det kunne være aktuelt for rigtig mange at sanere til en højere status. Typisk vil der være tale om totalsaneringer, men der er fx for mycoplasma og PRRS også mulighed for delsaneringer.

Som tiderne er lige nu, vil det for manges vedkommende ikke reelt koste noget at totalsanere en sobesætning. Prøv at drøfte emnet med din dyrlæge ved næste besøg – gerne i samråd med din økonomikonsulent.

Med venlig hilsen
Lars Rasmussen

Tør høst og toksiner

Høsten i 2014 så ud til at være en af de bedste i mange år. Desværre er vi mange, som er blevet overraskede over, at en (for) tør høst kan medføre så mange problemer.

Vi oplever en del besætninger med uspecifikke problemer. Nogle har haft mange omløbere/kastninger, mens andre fx har haft en letpåvirkelig faringsprocent, sodeksem som ikke stoppede igen eller flere små og svagtfødte. Og når der er blevet lavet toksinanalyser, så har der været en ret høj mængde toksiner i dyrene. Herefter er der blevet sat toksinbinder på, hvorpå problemerne nærmest fra den ene dag til den anden er stoppet.
De toksiner, som vi finder, når vi indsender galde- eller blodprøver i år, er for det meste fusarium-toksinerne DON og T2. 

Fra andre år ved vi, at et højt indhold af DON oftest findes i hvede og kernemajs fra marker med reduceret jordbearbejdning. Mens T2 oftest findes i byg og havre. I 2010 blev der lavet en mindre undersøgelse, som ikke viste nogen sammenhæng mellem lejesæd (med spiring i nogle af prøverne) og fusariumtoksiner. 

Udover vores egne fund, oplyste Alltech i juni måned i år os om, at de havde modtaget en del foderprøver hen over årets første 2 kvartaler, som viste, at kornets kvalitet har oplevet en beskadigelse i lagringen henover vinteren. De har dermed fundet indhold af toksiner fra skimmelsvampe. En mulig årsag til, at dette er sket, kan være, at kornet var så fint og tørt, at det kunne komme direkte i siloerne, og man derefter glemte at få kølet på kornet. Se nedenstående tabel for ”sikker” lagringstid i døgn ved forskellige temperaturer og forskelligt vandindhold. Det vil sige, at selvom vandindholdet var meget lavt, så var kornet i mange tilfælde varmt og derfor var den sikre lagringstid kort.

Mavesår
Derudover har vi oplevet at størstedelen af slagtesvinebesætningerne har haft problemer med mavesår. Mavesårene blev omtalt i en Porcus-nyhed i marts måned, hvor vi beskrev den nye finsigteanalyse, som Porcus kan få udført. Det havde nemlig vist sig, at den tørre høst gjorde, at formalingen ofte gav nogle meget fine partikler (under 0,3 mm), som i større grad hang sammen med mavesår.
Om der desuden er en sammenhæng mellem den fine formaling og toksinerne, som så muligvis har forværret situationen med mavesår, det kan vi ikke udelukke.

Hvis man har mistanke om toksiner i foderet, er det vigtigt at få dette be- eller afkræftet. Dette kan ske ved at få lavet en toksinanalyse på enten korndelene, det færdige foder (både tør- og vådfoder) eller blod-eller galdeprøver fra risikodyr. Hvis der findes toksiner i foderet eller i dyrene, bør man overveje, om en mulig løsning kunne være at få tilsat toksinbinder til foderet. Vi har set, at dette har virket flere steder, hvis man vælger den rigtige toksinbinder. En anden mulig løsning er at ”fortynde” det toksinholdige foder med noget uden toksiner. Eller i værste fald at kassere det dårlige korn.

OBS
Fremadrettet bør vi – ifølge Lone Danholt fra SvineRådgivningen – specielt være meget opmærksomme på følgende punkter inden og i forbindelse med lagring:
• Få kornet grundigt renset inden det lægges i lagersiloerne. Urenheder i kornet medfører et højere vandindhold, som så igen medfører højere risiko for lagertoksiner.

• Kornet skal tørres og køles for at opnå en tilstrækkelig sikker lagring. Vandindholdet skal ned på 14 %. I forhold til køling, så skal blæseren køle, så snart udeluften er 5˚C koldere end kornet.

• Kornet skal beluftes 1-2 gange i løbet af den kolde periode. Første gang når temperaturen er ca. 5˚C og anden gang når der er frostklart vejr med lav luftfugtighed.

Desuden bør man overveje, om en toksinanalyse af kornet inden lagring ville være en god idé. Høsten 2015 kunne godt gå hen og være problematisk, da der ved blomstring var forholdsvist vådt, hvilket giver grobund for fusariumangreb. Derfor bør besætninger der anvender eget korn kraftigt overveje at få udtaget repræsentative prøver og få lavet toksinanalyser.

Venlig hilsen 
Sanne C. Leth

Ferietid og karantæneregler

Sommerferien banker på døren. Rejser man udenlands i ferien, er det vigtigt at have gældende danske smittebeskyttelsesregler (karantæne) i frisk erindring. Disse regler er vigtige for at hindre smitsomme sygdomme, såsom mund-og klovsyge, svinepest, i at komme ind i landet og smitte danske svinebesætninger.

Der er 4 danske gældende smittebeskyttesesregler:

1. 12 timers karantæne ved ophold i udlandet og til man må gå ind i besætning igen, hvis man har været i lav-risiko lande. Lav-risiko lande er lande indenfor EU uden restriktioner.

2. 24 timers karantæne ved ophold i udlandet, hvis man har været i høj risiko lande. Høj-risiko lande er lande udenfor EU samt Grækenland, Italien, Polen, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Ungarn og Rumænien.

3. Inden adgang til besætningsområdet skal der skiftes tøj og sko, og man skal have været i bad.

4. Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr medtaget fra udlandet må IKKE være i besætningsområdet.

Porcus anbefaler:

• 12 timers karantæne:
Lande indenfor EU uden restriktioner.

• 24 timers karantæne:
Lande udenfor EU samt lande med restriktioner OG GENERELT UDEN KONTAKT MED SVIN OG/ELLER VILDSVIN.

• 48 timers karantæne:
Lande udenfor EU + lande med restrektioner OG GENERELT KONTAKT MED SVIN OG/ELLER VILDSVIN. HERUNDER JAGTREJSER.

Af: Svinefagdyrlæge Dorte Risum, Porcus

Skal du med til medicinhåndteringskursus inden sommerferien?

Vi afholder lovpligtigt medicinhåndteringskursus på både dansk og engelsk i uge 26. 

Kursus på dansk afholdes den 23. juni - tilmeldingsfristen er på mandag den 15. Se nærmere information her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Kursus på engelsk afholdes den 25. juni - tilmeldingsfristen er onsdag den 17. Se nærmere information her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Nu kan du betale regninger via LeverandørService

Fremover kan du betale dine regninger fra Porcus via LeverandørService, hvilket svarer til det kendte Betalingsservice. Du får som sædvanlig en faktura fra os, og på betalingsdagen overføres beløbet automatisk til os. Dermed er du altid sikker på at få betalt til tiden.

Læs mere om LeverandørService her.
Du kan bestille brochuren med en tilmeldingskupon hos os eller printe den selv.

OBS!
Tilmeldingskuponen bedes du sende til Porcus (og ikke til Nets).

Husk overbrusning og delvis spaltegulv skal etableres inden 1. juli 2015

I alle staldbyggerier er det fra 1. juli 2015 lovkrav at have 1/2 fast eller drænet gulv ved klimagrise og ved slagtesvin have 1/3 fast eller drænet gulv. 

Det kan gøres på flere måder:
• Den bedste og mest holdbare er naturligvis udskiftning af 1/3 af spalterne til miljøspalter.

• Plaststykker som nedbankes i spalteåbninger, så det bliver til et drænet gulvareal (dvs. 10 % åbning). Når der bruges denne løsning, sørg for, at de passer virkelig godt i længden. Ellers får grisene dem for hurtigt op igen.

• Overstøbning af spalter: Forskellige løsninger set her. Ingen af disse er virkelig langtidsholdbare, men der kan forsøges med byggeskum, som understøttende og derefter en meget kraftig støbeblanding ovenpå. Regn dog med, at dette skal repareres ca. for hver 5. – 10. hold slagtesvin, alt efter kvaliteten af det udførte arbejde.

• I vådfoderstalde at støbe en stor, fast plade af 5 – 10 cm tykkelse midt i stien, så der bliver 1/3 fast gulv. Det ser ud til at holde fornuftigt – dog har jeg ikke erfaring ud over mere end to år mht. denne løsning.

Overbrusning
Overbrusning skal etableres i alle stalde, hvor der går grise over 20 kg. Det vil i praksis sige alle klimastalde og slagtesvinestalde, hvor det ikke er etableret, senest 1. juli 2015.

Med venlig hilsen
Svinefagdyrlæge
Jesper B. Sanden

Farrowsure udgår!

OBS! Bruger du Farrowsure vaccine, og vil du gerne fortsætte med dette i en periode endnu, så er det tid til at hamstre til lager, da den sidste dag for Farrowsure-salg er den 31. maj 2015. For øjeblikket er udløbet på Farrowsure 6 mdr., og på de allersidste flasker, der kommer til landet, forventes et udløb på omkring 12 mdr.

Alternativ til brug af Farrowsure bliver en af de tre kombi-vacciner med rødsyge og parvo.
Det drejer sig om Parvo Ruvax, Porcilis Ery Parvo eller Eryseng Parvo. Ingen af disse tre vacciner indeholder dog leptospirose-beskyttelse.
For fremadrettet at købe vaccine med leptospirose-beskyttelse efter 31. maj 2015 skal der udtages nye blodprøver – 10 stk., hvoraf de 5 skal vise forhøjet niveau af leptospirose i besætningen. Herefter kan ansøges om tilladelse til at bruge den nye leptospirose-vaccine, som dog ikke indeholder beskyttelse imod parvovirus-infektion og beskyttelse mod rødsyge. Denne nye leptospirosevaccine hedder Izovac lepto 3.

Med venlig hilsen
Svinefagdyrlæge
Jesper B. Sanden

Når uheldet er ude – en kanyle er knækket

DC minder om at det kan have store konsekvenser for salget af dansk svinekød, hvis der findes en kanyle i kødet.

Det er vigtigt, at alle medarbejdere i besætningen har modtaget instruktion i injektionsteknik og kender retningslinjerne for, hvad der skal gøres, når en kanyle knækker.

Forebyg uheld:
• Brug altid detekterbare kanyler af god kvalitet. En liste over kanyler, der er afprøvet og godkendt af DMRI findes hos VSP.
• Sløve og bøjede kanyler skal altid skiftes.
• Det anbefales, at man altid har ekstra kanyler med, når man skal lave injektioner på svin.
• Hold grisen fikseret under injektion – en pludselig bevægelse kan knække kanylen.
• Grisen skal injiceres bag øret.

Når uheldet er ude:
• Knækker kanylen, fjernes resten straks, hvis det er muligt.
• Kan det ikke lade sig gøre, mærkes grisen op og forsynes med et blivende øremærke med det samme.
• I medicinkassen bør der altid ligge ekstra øremærker, så dyret med kanyleresten straks kan mærkes tydeligt op med mindst et øremærke i en anden farve end de normalt anvendte. 
• I tvivlstilfælde om hvilken gris, der har kanyleresten i sig opmærkes alle grise i stien.

Transport og slagtning:
• Ved tilmelding påføres der en bemærkning.
• Inden levering af det pågældende dyr skal vognmanden og Danish Crown (89 19 19 20) underrettes. 
• Skriv KANYLE hen ad dyrets ryg og sæt evt. ring omkring stedet hvor kanyleresten sidder.
• Ved transporten skal den pågældende gris være tydeligt mærket, så den straks kan sorteres fra ved aflæsningen på slagteriet.

Følges disse retningslinjer, undgår leverandøren brancheboden på op til 7500 kr., der gives til leverandører, der leverer et dyr med en knækket kanyle til slagtning.

Kødprocenten er vigtigere end nogensinde

Husk, at pr 4/5-15 ændrer DC reglerne for afregning af kødprocent.
Det betyder, at har man lav kødprocent, straffes man nu med større fradrag efter nedenstående skema:

Som det ses i skemaet, kan der være op til kr. 14,10 mindre pr gris ved de nye regler.

Har du problemer med for lav kødprocent, så bør du sammen med din dyrlæge diskutere, om der kan være en eller flere af nedenstående ting, der kan forbedres:
- Genetikken hos dine slagtedyr. Især vil det kunne betale sig for mange at anvende Duroc+-sæd, men der bør også fokuseres på hundyrsiden.
- Fodrets kvalitet, specielt med fokus på protein og aminosyrer
- Fodertypen og –styrken, skal der bruges en slut-blanding? Optager grisen for meget foder til sidst? Kan der fodres restriktivt?
- Leveringsstrategi, specielt om galte leveres for store?

Fødevarestyrelsen indleder kontrolkampagner

Umiddelbart efter påske indleder Fødevarestyrelsen tre store kontrolkampagner.

1. Skuldersår
Skuldersår er efterhånden et mindre problem, men der skal nu følges op på, om den lave frekvens der blev påvist i 2013 fortsat er lav.

Kampagnen starter d. 15. april og kører frem til juli. Der er udpeget 200 besætninger af blandede størrelser og fra hele landet.
Kontrollen er uanmeldt og foretages af dyrlæger fra Fødevarestyrelsen.

Få evt. din dyrlæge til at vurdere skuldersår med en skuldersårsmåler.
Der kontrolleres efter "Fødevarestyrelsens vejledning til vurdering af skuldersår i forbindelse med kontrol" af 17. marts 2015 - den kan findes på nettet via dette link.

2. Pattegriseaflivning
Emnet har været til diskussion i medierne her i foråret, og man er bekymret for, at der i forbindelse med aflivning af pattegrise ikke slås hårdt nok.

Vi dyrlæger støtter den nuværende lovgivning omkring aflivning af grise under 5 kg. Husk, at der skal slås hårdt nok og ikke på inventar eller lign. - kun i gulvet!

Der kontrolleres 30 besætninger - alle større end 500 søer, og den kører i april, maj og juni. Kontrollen vil obducere grise i besætningen og se på blødninger i hjernen og kraniebrud.

3. Pattegrisetrivsel i første leveuge
Her vil kontrollen kigge på almindelige regler om opstaldning af pattegrise herunder diegivningsplads, kastration, halekupering mv.
Der kontrolleres 150 besætninger af en størrelse således, at der er mere end 10 søer i farestalden.
Denne kontrol starter lige efter påske.

Gør jeres arbejde så godt som muligt – som altid – så vi undgår problemer og dårlige sager.

Med venlig hilsen
Kristian Viekilde

NYHED! Porcus laver nu foderanalyser

Porcus kan nu hjælpe dig med at få lavet finsigteanalyse af vådfoder og melfoder

Hen over efteråret og vinteren har vi i flere besætningerne erfaret, at der har været en øget forekomst af blege grise grundet mavesår. Som oftest har der ikke været sygdom involveret, som ellers kan give anledning til nedsat trivsel. Ligeledes har foderet i forbindelse med bygholmsigteanalyse set ganske fornuftig ud, hvor Seges anbefalinger har været fulgt med mindst 60 % under 1 mm og maksimalt 40 % mellem 1-2 mm.

Selvom foderet har været formalet i den grove ende af Seges anbefaling, har der stadig været udfordringer med blege grise. Høsten sidste år var rigtig tør, og det har givet fornemmelsen af, at kornet er pulveriseret i forbindelse med formaling, hvilket har resulteret i meget fine partikler. Noget kunne tyde på, at netop denne meget fine partikelstørrelse har betydning for mavesundheden og ikke kun andelen under 1 mm, idet det i flere besætninger har haft god effekt, når andelen under 0,3mm er blevet reduceret ved at ændre på f.eks. sold eller evt. frekvens i forbindelse med formaling af kornet.

Vi har nu fået mulighed for at få lavet en finsigteanalyse på korndelen af melfoderet, hvor partikelstørrelser under 1mm kan bestemmes. Dvs. i stedet for kun at kigge på partikelstørrelser under 1mm, kan vi nu se hvor stor en del, der er under 0,3mm.

Indkøber du pelleteret foder, kan vi også hjælpe dig med at få lavet en vådsigteanalyse, hvor partikelstørrelsen også kan bestemmes, således at evt. ændringer kan laves på et oplyst grundlag.

Det er vigtigt løbende at monitorere, hvordan partikelstørrelsen ændrer sig henover årets måneder, således at der altid fodres på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til økonomi og sundhed.

Kontakt din dyrlæge, hvis du ønsker en finsigteanalyse af dit melfoder eller pelleteret foder

Dyrlæge Lise-Lotte Pedersen

Har du talt med din polt i dag?

 At få et godt og harmonisk avlsdyr, der er velproducerende i besætningen, handler ikke kun om den rette fodring og reproduktion, men også om hvordan man håndterer polten i forhold til socialisering - både til ældre søer, men i høj grad også til mennesker.

Vil I have omgængelige dyr, er I nødt til at være gennem poltestalden ofte og være inde i stierne, så poltene vænnes til jer. Rundt i besætningerne ser vi mange forskellige opstaldninger af polte, og hvor meget - og ikke mindst måden - det ansvarlige staldpersonale har været rundt blandt poltene, smitter i stor grad af på det avlsdyr, der flyttes fra karantænen og ind i løbestalden og derfra videre ud i soholdet.

- Hav generelt stille og rolig omgang med dyrene - det kan ikke hjælpe, at det er en dag, hvor der er megen travlhed og måske lidt rigeligt med stress, I er gennem poltestierne. Det kan gøre poltene mere urolige i stedet.

- Når staldpersonalet er i poltestierne, da lad poltene komme til dem, så poltene bliver trygge ved kontakten. Herefter kan man stille og roligt, populært sagt, klø dem bag ørerne, men forcér ikke. Trækker polten sig i første omgang, skal den ikke jages, men selv søge kontakt igen. Til sidst er polten helt tryg ved situationen og bliver ikke stresset af håndteringen.

- Sørg for, at fodring og tilvænning er to separate hændelser, så poltene ikke alene associerer staldpersonalet med fodringstid. Med andre ord, sørg for at gå i stierne uden for fodringstid.

- Sørg for at gå foran hovederne på poltene. Mange polte bokses op i forbindelse med løbning, og ved at de er vant til, at der går folk foran dem, bliver håndtering nemmere. 

- Der skal også gerne være lidt baggrundsstøj i poltestalden, så poltene vænnes til det niveau af lyde, som findes i soholdet.

- Grise er meget vanedyr, så sørg for, at kontakten til poltene er af samme kvalitet og udføres efter samme grundprincipper, uanset hvilken medarbejder der går i stalden. For meget afvigelse, kan gøre en polt mere urolig og nervøs.

Hvis ikke I allerede i besætningen har retningslinjer for poltehåndtering, så få meget gerne fastlagt en strategi. Besætningsorner bør i øvrigt også håndteres ud fra samme principper som poltene. Der skal dog ofte bruges lidt mere tid og opmærksom på ornerne, da de kan være lidt mere uforudsigelige i adfærden end polte.

 af svinefagdyrlæge Dorte Risum

Der bruges 3 gange så meget antibiotika til mennesker som til dyr i Danmark

 Antibiotika har været og er forsat et stort diskussionsemne i de danske medier. Ofte bliver den danske svinebranche beskyldt for at bruge for meget medicin, og det er også noget, vi ser meget på, når vi ordinerer antibiotika til syge dyr. Vi vil til vores grav fastholde, at vi vil kunne vedblive at behandle de dyr, der er syge, på den måde, vi som dyrlæger vurderer bedst.

I den seneste opgørelse sammenlignes 2012-data for antibiotikaforbruget hos mennesker og produktionsdyr i 26 europæiske lande. Antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark var i 2012 på 136 mg/ kg biomasse, sammenlignet med et forbrug til produktionsdyr på 44 mg/kg biomasse. Man har i EU-rapporten taget hensyn til, at biomassen af mennesker i Danmark er på 349.000 tons, sammenlignet med 2.424.000 tons produktionsdyr.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi både som dyrlæger og læger ser på, hvordan vi ordinerer, og som det fremgår, har det danske sundhedsvæsen også noget at arbejde med.

Se pressemeddelelsen fra Veterinærmedicinsk Industriforening her.

Med venlig hilsen
Kristian Viekilde, dyrlæge

Årsmøde med 700 deltagere!

Med 700 deltagere satte årsmødet i Porcus rekord, og med indlæg fra Lars Løkke Rasmussen, Peter Lund Madsen samt fagligt stof fra dyrlæger og svinekonsulenter var indholdet af faglig, politisk og humoristisk karakter. 

Klik videre til referatet her.

Porcus årsmøde med 700 deltagere

Hvad vil Venstre med dansk landbrug og fødevareklyngen efter valget? Det var en veloplagt Lars Løkke Rasmussen, som fortalte om hvilke planer Venstre og den samlede blå blok har af planer for landbruget, hvis de får regeringsmagten efter et folketingsvalg. Den blå blok har i november måned fremlagt en 16-punktsplan for de muligheder, der er for at lempe på de særkrav, dansk landbrug bliver stillet overfor i forhold til krav, der bliver stillet til landmænd i andre EU-lande. Venstre er bl.a. villig til at kigge på harmonikrav og regler for gødskning.  Lars Løkke Rasmussen kaldte planen for grøn realisme, og efter indlægget besvarede han spørgsmål fra salen.
Kan man sanere et område for PRRS ved hjælp af vaccination?  Dyrlæge Johannes Dall fra Porcus og dyrlæge PH Rathkjen fra Boehringer Ingelheim fremlagde, hvordan de i fællesskab sammen med svineproducenterne på Horne Land og andre Porcus-dyrlæger har forsøgt at sanere et helt område for PRRS. Det blev gjort ved hjælp af den ny model for vaccination af sobesætninger LCH (load, close and homogonize) og grundige overvågningsprogrammer i afkomstbesætningerne. Projektet viser, at sanering af flere besætninger er muligt, men dette kræver styring og overvågning ved hjælp af blodprøver.  Se præsentationen her
Aktuelt nyt om foder Svinekonsulent Peter Mark Nielsen fra LMO fortalte aktuelt nyt om foder og den prismæssige situation på råvaremarkedet. Peter har også oplevet en del besætninger, der laver vejehold og ud fra dette laver forskellige tiltag. Det er dog vigtigt, at tiltagene ikke bliver så dyre, at det, som grisene yder mere og bedre, blot forsvinder til dyre råvarer. Endvidere i foredraget beskrev Peter Mark Nielsen vigtigheden af at små fravænningsgrise ikke sættes på en 7 kg blanding, men i stedet på en blanding, der passer til deres vægt. Nogle af disse fravænningsgrise er nede på 4 kg.  Se præsentationen her
Vaccination mod lawsonia – en god måde at undgå gult kort på Dyrlæge Jesper B. Sanden fortalte i foredraget om mulighederne for lawsonia-vaccination med vaccinen Enterisol. Enterisol-vaccinen har en god effekt på lawsonia-infektion, og samtidig tæller den ikke i gult kort-ordningen. Det kan være en fordel i besætninger, som har flere andre sygdomme, de skal bekæmpe, og som kræver en del antibiotika, fx streptokokinfektion, ondartet lungesyge infektion eller ødemsyge. I besætninger som disse kan det være meget relevant at bruge lawsonia-vaccinen. Se præsentationen her
Der må ikke være strøm de forkerte steder! Dyrlæge Johannes Dall og svinekonsulent Kaj Østergaard har i mange besætninger arbejdet sammen med problemstillingen strøm de forkerte steder. Ved foredraget kom Kaj Østergaard med forskellige eksempler på, hvor det kan gå galt. En typisk fejlkilde er transformatorstationer, der står uden for besætningen. Det kan være nødvendigt, at aflede disse væk fra besætningsområdet. Inde i besætningsområdet skal tænkes på for eksempel stikkontakter med vand i og gyllepumpe – her skal HFI-relæ slås fra. Se præsentationen her
Hjernen, kvinden og manden – et alvorligt humoristisk bud på den lille forskel Hjerneforsker Peter Lund Madsen holdt aftenens sidste foredrag med et humoristisk glimt i øjet og fortalte om den lille, store forskel i hjernen på mænd og kvinder. I foredraget kom Peter Lund Madsen også ind på menneskets udviklingshistorie. Foredraget var en rigtig fin afslutning på en god aften i Vissenbjerg-Hallerne.

Få hjælp til at forbedre dit dækningsbidrag i 2015:

Det er nu, nye medlemmer til Fokusgrupperne DB 2,5 og DB 35 skal melde sig til

Vores Fokusgrupper med fokus på forbedret DB har været en stor succes, og da økonomien er mere presset end nogensinde, er de nu endnu mere relevante for svineproducenter.

Der findes en gruppe for slagtesvin som hedder Fokus 2,5 DB. Leder af gruppen er svinefagdyrlæge Lars Rasmussen i samarbejde med konsulent Niels Hegelund fra LMO. Niels har mange års erfaring med udarbejdelse og analyse af DB-tjek.

Den anden gruppe er for smågriseproducenter og hedder Fokus 35 DB. Leder af denne gruppe er svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden i samarbejde med konsulent Niels Hegelund.

Begge grupper får udført DB-tjek hvert halve år, og mødes derefter med gruppens leder og Niels Hegelund til en eftermiddags gennemgang og analyse af ens egne tal.
Alle får en plan med de punkter de skal hjem og fokusere på at forbedre.

Pris
Prisen er sat attraktivt lavt i en pakke, hvor udarbejdelse af DB-tjek og det efterfølgende møde er inkluderet.

For slagtesvineproducenter i Fokus 2,5 DB er prisen 5.000kr/halvår. 
For smågriseproducenter i Fokus 35 DB er prisen 6.250kr/halvår.

For nye deltagere er det netop nu et godt tidspunkt at hoppe med på vognen, og når vi ser på budgetterne for 2015 bliver det vigtigt at få det optimale ud af produktionen.

Vi glæder os til at byde nuværende og nye deltagere velkommen til Fokus DB

Med venlig hilsen

Jesper Bisgaard Sanden og Lars Rasmussen

Henvendelse angående Fokus 35 DB til Jesper Bisgaard Sanden på 40792800
Henvendelse angående Fokus 2,5 DB til Lars Rasmussen på 22128716

Farrowsure Gold udgår

Farrowsure Gold udgår pr. 31/5- 15 (eller tidligere, hvis lager er opbrugt.)

Der kommer en afløser Izovac Lepto 3, som er Leptospirosevaccine, men uden Parvo- og Rødsygedelen.

Derefter indtræder der nye regler angående påvisning af Leptospirose ved blodprøver, hvor der skal vises mindst 5 positive for at få lov at bruge den nye vaccine.

• Tilladelser til Farrowsure Gold B udstedt før 1. juni 2013 vil ikke længere kunne anvendes til rekvirering af vaccine mod Leptospirose efter 31. maj 2015.

• Tilladelser til Farrowsure Gold B udstedt efter 31. maj 2013 vil kunne anvendes til rekvirering af vaccine mod Leptospirose indtil 2 år efter udstedelsesdato.

PED vil dræbe mellem 25 og 35 mill. Svin i Europa i 2015

Virussen PED har slået millioner af amerikanske svin ihjel. Nu er den fundet i Ukraine, advarer de amerikanske myndigheder i en artikel i Ingeniøren refereret af Adam Fribo.

Svinevirussen PED er brudt ud på ukrainske gårde. De inficerede svin får alvorlig diarré, ligesom de dehydrerer og til sidst dør, og ifølge en rapport fra de amerikanske landbrugsmyndigheder udgør det en trussel mod den europæiske svineproduktion.
Sidste år døde adskillige millioner svin af virussen i USA. Selv om Ukraine hverken er en særlig stor eksportør eller producent af svin, så kan PED hurtigt sprede sig til andre europæiske lande - og det kan bliver dyrt.

»Jeg frygter, at det er starten på et udbrud i Europa. Min professionelle vurdering er, at PED-virussen vil dræbe mellem 25 og 35 millioner svin i løbet af de næste 18 måneder,« udtaler PED-ekspert og veterinærkonsulent John Carr i rapporten. Han har været i Ukraine for at inspicere farme og tage prøver.

Porcine Epidemic Diarrhea virus
* PEDv er en virus, der angriber cellerne rundt om tyndtarmen hos svin.
* Ældre svin bliver som regel blot syge og taber sig, når de får virussen.
* Unge pattegrise dør inden for fem dage.
* PEDv kan så vidt vides ikke smitte mennesker.

Rapporten fra de amerikanske landbrugsmyndigheder fortæller, at de gennemsnitlige tab under et udbrud er på 78 pattegrise pr. 100 søer, og sidste år resulterede et amerikansk udbrud i, at priserne på svinekød i landet steg med omkring 10 procent.
Ud over USA var blandt andet Canada, Mexico, Italien, Tyskland, Ukraine og især Japan ramt af PED-udbrud i 2014.
Ukrainske svineavlere har registreret adskillige tilfælde af PED, og det var da også avlerne, der inviterede John Carr til landet. Men ifølge rapporten anerkender de ukrainske myndigheder indtil videre ikke, at der er risiko for et virus-udbrud.

Andres ulykke er sørgelig, men ikke altid at foragte i forhold til svinenoteringen. PED kan i den grad blive en gamechanger for dansk svineproduktion, hvis ovenstående scenarie bliver virkelighed. Men for alt i verden handler det om at holde PED ude af landet. Vær opmærksom på ekstern smittebeskyttelse og især udenlandske biler. Få checket deres vaskecertifikat. Desuden kan hygiejnen på udleveringsramper m.m. godt strammes op flere steder.

VSP har nu selv fundet ud af, at blodplasma er en risikofaktor, og det tages nu ud af dansk smågrisefoder, da det er en ubekendt faktor i PED udbredelsen, hvilket må siges at være særdeles fornuftigt.

Af svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Fokus 2,5 Vital bliver nu endnu bedre:

Fra 2015 har vi ændret Fokus 2,5 Vital, så det bliver endnu bedre.

I stedet for kvartalsvise gruppemøder i besætninger bliver der fremover holdt møder på Dalum Landbrugsskole.
Disse møder vil bliver holdt 4 gange om året, den ene gang som et Stormøde som hidtil i oktober.

Ved de 3 andre møder vil alle 4 Fokus 2,5 grupper samt Fokus 2,5 English samtidig have 1½ times foredrag fra eksperter om aktuel viden omkring optimal slagtesvineproduktion.
Efter kaffepausen vil de 5 grupper holde ”ERFA-møde” i deres eget mødelokale sammen med den faste gruppeleder i 1½ time.
Møder vil foregå fra kl 13-16, og er planlagt til 27/1, 13/5 og 1/12. Og som sagt årets Stormøde 27/10 kl 10-15.30.

Der vil fortsat blive udsendt grupperapport til grupperne med kommentarer hvert kvartal, når alle E-rapporter er i hus.

Som en ekstra bonus vil vi 1-2 gange om året lave en ekstra ”demo-eftermiddag” i en besætning med et aktuelt problem, f.eks. foder, ventilation, rengøring og desinfektion eller andet. Her vil det typisk være de eksperter, I kender i forvejen, f.eks. Peter Mark Nielsen eller Jes Klausen, der gennemgår problemet og løsningen.
Det vil være frivilligt, om man deltager i ”demoén”.

Prisen for det nye koncept forbliver den samme, altså kr. 4000:-/år.

For nye deltagere i Fokus 2,5 Vital er det netop nu et godt tidspunkt at hoppe med på vognen, og når vi ser på budgetterne for 2015, bliver det vigtigt at få det optimale ud af produktionen.

Vi glæder os til at byde nuværende og nye deltagere velkommen til Fokus 2,5

Med venlig hilsen

Tina S. Hansen, Johannes Dall, Lise Lotte Pedersen, Dorte Risum og Lars Rasmussen

Europæisk overvågningscenter for alvorlig svinesygdom etableres i Danmark

DTU Veterinærinstituttet er med i et nyt stort EU-projekt og skal være europæisk overvågningscenter for PRRS, som har store omkostninger for både økonomi og velfærd hos svin. Målet er bedre bekæmpelse af sygdommen i Danmark og internationalt.

Læs mere om dette på Veterinærinstituttets hjemmeside ved at klikke her. 

Historisk enighed om MRSA-udfordringer

Dialogmøder har skabt bredere forståelse for problemerne og løsningerne vedrørende MRSA CC398.

På initiativ af Den Danske Dyrlægeforening har læger, dyrlæger, forskere, landmænd og myndigheder sat sig sammen for at finde en fælles forståelse af problemerne vedrørende MRSA CC398. Henover sommeren og efteråret er der afholdt tre dialogmøder, hvor alle problemer og løsningsforslag i relation til MRSA CC398 er blevet omhyggeligt belyst. Drøftelserne har på det seneste møde udmøntet sig i en fælles resolution, der samtidig kan fungere som oplæg til det videre forløb i indsatsen mod MRSA.

Uddrag af konklusionerne er:

• MRSA CC398 må ikke føre til stigmatisering af den enkelte borger/patient eller husdyrproducent.
• Truslen fra MRSA CC398 er lav i Danmark, men udviklingen er alvorlig og viden om, hvordan vi reducerer spredning, er begrænset.
• Indsatsen mod MRSA CC398 skal ske såvel på det humanmedicinske område som på det veterinære område.
• Antibiotikaforbruget inden for begge sektorer skal sænkes.
• Det er ikke realistisk totalt at udrydde MRSA CC398 blandt husdyr.
• Der skal yderligere fokus på skærpede hygiejniske foranstaltninger og uddannelse af personale.
• Der er behov for øget forskning i MRSA CC398 på universiteter og i praksis.
• Resistensproblematikken skal løftes til et internationalt niveau.

Resolutionen er udarbejdet på baggrund af eksisterende viden, hvorfor der tages forbehold for fremtidige forskningsresultater og viden, som for nuværende ikke er kendt.

Resolutionen er underskrevet af Lægeforeningen, Dansk selskab for klinisk Mikrobiologi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Svineproducenter og Den Danske Dyrlægeforening – og den kan i sin helhed læses her.

Eventuelt yderligere oplysninger hos formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, Kristian Viekilde på telefon 30 95 24 40.

MRSA-mødet 30/9 i Vissenbjerg

363 var mødt frem, og vi takker for den store opbakning samt god spørgelyst. Indlægsholderne Overlæge Robert Skov, hygiejnesygeplejerske Tinna Urth samt dyrlæge Poul Bækbo gjorde det rigtig godt.

Flg. blev slået fast.
• Svine MRSA er én blandt mange typer MRSA
• Svine MRSA findes i mindre grad i Danmark end i andre EU-lande
• Udlandsrejser øger risikoen for hjemførsel af resistente bakterier markant
• MRSA bor primært i næsen
• MRSA er uønsket på sygehuse, da det gør behandlinger med standard antibiotika mere besværlige og koster samfundet penge
• MRSA kan sagtens behandles
• Svine MRSA i en besætning kan smitte til dem, der passer grisene - men stort set ikke til familien, hvis man overholder 5 punktsplanen herunder håndvask og afspritning af hænder.
• Der er et enormt oplysningsbehov om fakta, da medierne kun skriver skrækhistorier, og her må landbrugets organisationer være bedre til at sætte en dagsorden. Alternativt sætte annoncer i dagblade, der beskriver fakta.

mvh
Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Hvor bekymrede skal vi være over MRSA-bakterien?

Hvor bekymrede skal vi være over MRSA-bakterien? Radio 24/7 stillede spørgsmålet i morgenudsendelsen den 24.9. og fik svar af Kristian Viekilde, dyrlæge ved Porcus og formand for Den Danske Dyrlægeforening, sektion Svin.

Hør, hvad han svarer, her. Inde på siden klikker du på det første emne i oversigten. 

Bliv klogere på MRSA – og vand!

MRSA – kun interessant for grisepassere – eller hvad?

I har sikkert bemærket den debat, der har været i pressen i den seneste tid omkring MRSA cc398 – også kaldet svineMRSA. MRSA er en staphylokok bakterie, som kan være farlig, specielt for mennesker der er immunsvækkede af den ene eller anden årsag, f.eks alderdom eller alvorlig sygdom. MRSA af forskellige typer – også cc398 – er fundet hos mennesker og en lang række dyrearter udover svin. Både hos vores kæledyr, hos heste, andre produktionsdyr – og mink.

Omfanget på minkfarme er ikke kendt, men vi må antage, at udbredelsen kan sammenlignes med den, vi oplever i svinebesætningerne, da de 2 produktionsformer er koblet gennem bl.a. foder. Derfor kan det også være relevant for minkfolket at vide, hvordan man skal forholde sig til MRSA.

Porcus afholder informationsmøde om MRSA tirsdag d. 30. september kl. 19.30 på Vissenbjerg Storkro. Mødet er gratis og alle er velkomne.
Læs mere og tilmeld her

Er drikkevandet rent?
Hos Porcus har vi netop anskaffet udstyr til måling af vandkvalitet. Kort beskrevet, måler maskinen ATP, som findes hos alle levende organismer (bakterier, gær, svamp, skimmel, planter, dyr). Fund af ATP betyder, at vandet ikke er rent nok og potentielt kan medføre sygdom hos dyrene. Bestilling af vandprøve eller spørgsmål omkring det til dyrlæge Tina Sefsiek Hansen på tlf 30 95 10 65 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Udbrud af afrikansk svinepest i de baltiske lande

Der er nu konstateret udbrud af afrikansk svinepest i alle tre baltiske lande.

Der er i 2014 konstateret udbrud af afrikansk svinepest i vildsvin og tamsvin i Letland, Litauen og Polen. I Estland er det første tilfælde af afrikansk svinepest konstateret i et vildsvin her i september.

Læs meget mere om dette på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 

Bekymrende udvikling i dansk slagtesvineproduktion.

Svineproducent Hans Stougaard har sendt et opråb til de danske politikere om at hvis udviklingen fortsætter som nu, så vil vi i løbet at relativt få år ikke have en slagtesvineproduktion i Danmark.

Læs mere …

Reproduktionsproblemer ved polte

Flåd og omløbere ved polte

Døjer I med mange omløbere iblandt poltene, og er der tale om mange uregelmæssige omløbere, så kan der være Leptospiroseproblemer ved disse. Samtidig ses der ofte flåd ved denne reproduktionssygdom. Flådet kan ses både før løbning, ved løbning og omkring omløbning. Er dette tilfældet er det en god idé, at få udtaget blodprøver som en aldersprofil, hvor der blodprøves 3-5 polte i hver aldersklasse, startende ved 30kg = 12 uger og så ellers for hver 4. uge indtil poltene er løbeklare. Ses der en stigning i antallet, af dyr der er positive for Letospiroseinfektion og eller en stigning i titerværdierne i den periode, kan der være problemer med tidlig Leptospiroseinfektion ved poltene.  Som eksempel herpå se nedenstående titerværdier udtaget på polte ved 12, 16, 20 og 24 uger.

Handlingsplan imod Leptospirose ved polte

Handlingsplan imod Leptospirose ved polte er tidlig vaccination. Her anbefales at vaccinere ved udtag fra klimastald første gang. Dvs. når dyrene er ca. 30kg og igen 3 uger senere. Kan man med blodprøverne se, at smitten ligger endnu tidligere, må man naturligvis vaccinere yngre dyr. Når dyrene er vaccineret tidligt, omkring 30 og 40 kgs størrelse, da skal de genvaccineret 1 gang inden de løbes omkring 7 måneders alderen.
Er der på trods af denne vaccinationsmetode fortsat problemer med flåd ved poltene, da skal dette suppleres med 5 dages antibiotikabehandling, enten med Amoxicillin præparater eller med Doxycyclin præparater inden løbning.

Svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden

Husk ornen skal også behandles og vaccineres!

Ved besætningssygdomme hvor alle avlsdyrene vaccineres eller behandles med antibiotika, da er det vigtigt også at huske ornen, så denne ikke kan være et skjult smittereservoir.
Når orner modtages til besætningen sammen med polte eller laves som hjemmelavede orner, da skal de med igennem poltekarantænen, så de kan få de vaccinationer, som poltene gives. Det kan være vaccinationer imod f.eks. influenza med Gripovac 3 eller hvis der er tale om pandemisk influenza bruges FluSure Pandemic . Det kan også være en sygdom, som Leptospirose, hvor ornen basisvaccineres 2 gange med Farrowsure Gold. Har besætningen et kontrolprogram for PRRS-infektion og bruger levende PRRS-vaccine i poltekarantænen, da skal ornerne naturligvis også tildeles vaccine så tidligt som muligt i forløbet og sammen med poltene. Drejer det sig PRRS af den danske type vaccineres med Porcilis PRRS. Drejer det sig som PRRS af den amerikanske type vaccineres med Ingelvac PRRS.
Husk også genvaccination af ornen.
En del af de nævnte vacciner bruges typisk på hvert læg ved søerne. Her er det vigtigt også at huske ornerne, så en 3 år gammel besætningsorne ikke kommer for langt ned i immunitet, og dermed kan være medvirkende årsag til et sygdomsgennembrud. En måde at huske det på er, at vaccinere ornerne 2 gange om året ved Sct. Hans og ved juletid. På den måde kan der holdes godt styr med, at besætningens immunitet er stabil og høj - også ved ornerne. Bruges ornerne ind imellem til naturlig bedækning, er det naturligvis endnu vigtigere at have styr på disse ting.
Modtager soholdet en eller anden form for antibiotikabehandling af reproduktionslidelser eller andre lidelser, da skal ornen selvfølgelig også behandles på samme måde.

Svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden

Tjek din E-boks!!

Vær opmærksom på at offentlige myndigheder er begyndt at sende breve pr E-Boks. Aktuelt har vi en sag med en landmand, der har fået høringsbrev om Gult Kort via E-Boks i maj 2014 med 4 ugers indsigelsesfrist, og ikke opdaget dette. Derfor har han ikke gjort indsigelse inden fristens udløb.
Landmanden modtager så primo juli kommer et nyt brev med et ”rigtigt Gult Kort” med gebyr på 5344kr og påbud om skærpet rådgivning, hvilket betyder flere dyrlægebesøg (Hver 14 dag), flere laboratorieudgifter (Hver 4. måned), samt restriktioner på flokbehandling (Flokbehandling kan kun genordineres 1 gang).
Først her orienteres besætningsdyrlægen af Fødevarestyrelsen.
Desuden vil 50 % af besætninger i denne kategori få et kontrolbesøg. Udgiften til dette kontrolbesøg skal også afholdes af landmand.
Dette påbud gælder 1 år og vil altså medføre betydelige udgifter for landmand, samt en del mere besvær, papirarbejde o.l.
Vi vil derfor opfodre til at alle opretter en E-Boks og tjekker denne rutinemæssigt.

Lars Rasmussen

Stop for brug af blodplasma til danske grise nu!

Porcin epidemisk virusdiarre også kaldet PED hærger i mange lande med meget høj dødelighed i farestalden til følge. Nogle steder fravænnes der kun meget få grise i 5 uger pga., at op til 50 – 80 % af pattegrisene er døde, hvorefter produktionen gradvist vender tilbage til tidligere niveau. Det er således en sygdom, der virkelig kan have uoverskuelige konsekvenser for den enkelte besætning og nogle gange kommer sygdommen tilbage året efter, dog som regel i mindre skala. Årsagen er et Corona virus, der giver uhelbredelig diarre i farestalden ved de mindste grise.  I USA skønnes det, at 5 mill. grise er døde i 23 stater – men mange andre lande er ramt, såsom Canada, Mexico og flere lande i Asien. Heldigvis er vi ikke ramt af sygdommen i Danmark endnu, men det er nok et spørgsmål om tid. I Spanien er der således rapporteret om 20 – 30 tilfælde af PED lignende diarre uden dog at være helt så ødelæggende, som det opleves i USA.

Når sygdommen rammer, kommer der typisk diarre ved søer eller slagtesvin, som så spreder sig meget hurtigt og i løbet af få timer til alle aldersgrupper. For at styre det, laves der typisk gødningsimmunisering af alle søer på én gang. Dette således at smitten kan styres bedst muligt. Alle større medicinalfirmaer arbejder dog på en vaccine, men det kan tage lang tid. Sygdommen er specifik for grise og smitter ikke til mennesker.  

Smittevejene er ikke fuldt klarlagt, men grisene optager PED virus gennem munden. Smittebeskyttelse er derfor meget vigtigt med skift af tøj samt fodtøj og vask af hænder af alle, der besøger og arbejder i stalden. Ligeledes vask og desinfektion af alle transportmidler der kører med grise både til intern transport, men i særdeleshed transportvogne og udleveringsramper, der har kontakt til andre mennesker og grise. VSP har nyligt gennemført smittebeskyttelseskursus og det er meget relevant og fornuftigt og alle besætninger bør gennemgå mulige risikofaktorer med deres dyrlæge.

I Canada fik de udbrud i 20 besætninger samtidigt og kilden blev efterfølgende sporet til et parti blodplasma, som var utilstrækkeligt varmebehandlet. Blodplasma skal varmebehandles i 10 min. ved min. 70 grader Celsius. Denne varmebehandlingsproces kan jo svigte og da det er meget vanskeligt at analysere for virus, kan der nemt være en risiko for, at det kan svigte en gang imellem. Eks. kun 70 grader i 8 min. hvorved virus kan overleve. I Canada fodrede de blodplasmaet ud til forsøgsgrise, som efterfølgende fik sygdommen og her er de ikke i tvivl om, at blodplasma er en kilde til smitten.

I Danmark må vi kun anvende spraytørret blodplasma fra EU. Dvs. typisk af blod fra slagtesvin i Spanien, Irland og Holland samt Tyskland og Danmark. Dette er særdeles problematisk, hvis der er udbrud i Spanien, som ikke er kommet til myndighedernes kendskab. Det betyder, at der kan anvendes blodplasma fra eks. Spanien, som bærer PED virus med til i Danmark. På den nylige IPVS kongres i Mexico var der udtalt bekymring fra flere forskere og dyrlæger for at anvende fodermidler med animalsk baggrund - eksempelvis blodplasma fra grise, der potentielt kan indeholde hurtigt opformerende virustyper som RNA virus såsom PED.

Populært sagt skal man stoppe med at fodre grise med animalske produkter fra grise selv.  Da PED ikke kan smitte til mennesker, har det ikke det offentlighedens store interesse. Det betyder, at det er branchen selv, der skal lave handlingsplan og her mener jeg, at dansk svineproduktion skal vise handlingskraft, inden det er for sent. Amerikanske og canadiske dyrlæger sagde samstemmende, at de havde ønsket at kunne lave en mere proaktiv indsats fremfor at halse bagefter. Smitte via blodplasma vil udløse sygdommen i mange besætninger samtidigt og gøre en stamping out plan umulig. Indførsel af smitten gennem blodplasmaet via foderet er umuligt at lave smittebeskyttelse imod, medmindre man beslutter ikke at anvende blodplasma. 

I mine øjne er det bedre med en langsigtet forebyggende indsats fremfor at kunne tage en forholdsvis kortsigtet gevinst. Vi ved også, at det nu meget billige blodplasma fra USA og Canada kan søge mange veje og typisk vil være billigt og kan således utilsigtet komme i europæiske foderblandinger. Derfor bør tvivlen komme dansk svineproduktion til gode, da et udbrud vil have store konsekvenser på kort sigt, da der eksporteres mange grise for slet ikke at tale om det velfærdsmæssige synspunkt. Det bliver i hvert fald vanskeligt at sænke dødeligheden i farestalden med denne sygdom.

Ifølge VSP anvendes der ca. 330 tons blodplasma i Danmark. Godt halvdelen bruges i færdigfoder og resten af hjemmeblandere. Det findes typisk i startblandinger til grise samt i mælkeprodukter.  Blodplasma er en særdeles god proteinkilde til de allermindste grise, men bør i denne PED risikoperiode erstattes af andre proteinkilder som fiskemel og mælkepulver. Det er efter min overbevisning en billig forsikring.  Fødevarestyrelsen undersøger sagen nærmere, men det kan tage lang tid og de har ikke noget på spil. Så derfor en kraftig opfordring til at få totalt stop for brug af blodplasma i danske svinebesætninger indtil smitteveje for sygdommen er fuldstændig kontrolleret og klarlagt.

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Det varme vejr er desværre begyndt at give dødsfald ved søer

Obduktion efter et par varme dage:

I slutningen af maj var der et par varme dage med meget trykkende luft og tordenluft. Er dyrene højdrægtige, og står de på steder i sektionerne, hvor der ikke er bevægelse i luften eller den kan komme til at stå stille, er vi nu fremme på den farlige årstid, hvor det kan give dødsfald i blandt søerne.

Læs mere …

Ny dyrlæge i Porcus - Lise-Lotte Pedersen

Det er med stor glæde, at vi byder dyrlæge Lise-Lotte Pedersen velkommen som ny dyrlæge i Porcus pr. 1. juni 2014. Nogle af jer vil allerede kende Lise-Lotte fra hendes projektarbejde for Porcus i sommeren 2012, hvor Lise-Lotte arbejdede med sundhedsprofiler ved søer og management tiltag imod PRRS-infektioner.

Lise-Lotte kommer til at indgå både i rådgivning af sobesætninger, slagtesvinebesætninger og som underviser i vores undervisningsmodul.
Vi håber, at I vil tage godt imod Lise-Lotte, når hun kommer rundt i besætningerne.

Svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden

Det er tid at tænke på rødsyge vaccination

Det er meget forskelligt fra sobesætning til sobesætning, hvor meget og hvor ofte der vaccineres imod rødsygeinfektion. Nogle sobesætninger vaccinerer på hvert lægnummer, andre gør det to gange om året, mens andre igen nøjes med en enkelt gang om året. Dette er afhængigt af smittepresset i den enkelte besætning samt hvilken vaccinetype, der bruges. Hører man til én af de to typer besætninger, hvor der kun vaccineres en eller to gange om året, er det nu, at man skal være opmærksom på at få vaccineret alle dyr. En gammel huskeregel er, at det skal være omkring Grundlovsdag, som jo falder d. 5. juni.

Læs mere …

Veterinærrejseholdet laver kampagne vedr. beskæftigelses- og rodemateriale

De næste måneder og frem mod efteråret kører Veterinærrejseholdet kampagne vedr. beskæftigelses- og rodemateriale. Der vil blive sanktioneret på sædvanlig vis, men det giver endnu en anledning til at få tjekket op på, om alt er i orden i besætningerne.
De fejl, som vi oftest løber ind i, er følgende:

Læs mere …

Fokus 2,5 English. Videreuddannelse og erfaringsudveksling for internationale medarbejdere

Fokus 2,5 English er skudt i gang med E-kontrol fra syv besætninger og ni deltagene medarbejdere. Gruppen er stadig åben for nye besætninger og medarbejdere.

Læs mere …

MRSA igen - igen!

Der går efterhånden ikke mange uger mellem medierne finder det relevant at sætte fokus på den grimme svinebakterie ”MRSA”. Der findes mange forskellige typer af MRSA, den der kommer fra svin hedder reelt MRSA CC398.

Læs mere …

Hestebønner til smågrise øger produktiviteten

 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet med kontrolblanding. Grise, der blev fodret med hestebønner af sorten Espresso, blev behandlet i signifikant færre dage for diarré.

Læs mere …

Beskæftigelses- og rodemateriale til slagtesvin med vådfoder

Den Rullende Afprøvning har lavet en afprøvning af halmhække, som beskæftigelses- og rodemateriale til slagtesvin i stier, hvor der tildeles vådfoder. Dette er en helt kort beskrivelse af resultaterne.
For yderligere information, se hele meddelelsen på følgendelink. 

Afprøvningen inkluderede 8 halmhække, hvoraf 3 udgik pga. stort halmspild og brodannelse. Alle halmhække blev placeret over vådfoderkrybben 30 cm fra inspektionsgangen for at lette tildeling.
Af de 5 halmhække, som indgik i forsøget helt til slut, bedømmes de som følger:

Halmforbruget for de 5 halmhække varierede mellem ca. 10 og 25 gram pr. gris pr. dag svarende til 1-2 kg halm pr. produceret gris. Halmhækkene skulle fyldes 1-2 gange om ugen.