Nyheder

Blærebetændelse og lav faringsprocent hænger sammen

Et netop afsluttet dyrlægespeciale har fundet, at slagtesøer, som kommer fra besætninger med en faringsprocent under 85%, har markant flere tilfælde af blærebetændelse end slagtesøer, som kommer fra besætninger med en faringsprocent over 90%.

Den øgede forekomst af blærebetændelse kan blandt andet skyldes lavt vandindtag. Dette vil betyde, at soen ikke urinerer så hyppigt og dermed ikke får skyllet bakterier ud af urinudførselsgangen.

En anden grund til blærebetændelse kan være dårlig hygiejne, især i forbindelse med inseminering. Kateteret er en af de nemmeste måder at kontaminere soens urin- og kønsorganer med bakterier.

Grunden til at blærebetændelse kan udmunde i lav faringsprocent skyldes, at bakterierne, som forårsager blærebetændelse, kan ”vandre”, og når soen er i brunst, kan de ”vandre” ind i børen og dermed kontaminere miljøet derinde, så soen løber om.

Det er derfor rigtig vigtigt at sikre søernes vandoptagelse. Tjek derfor, om der er nok vandnipler til søerne, og at der kommer nok vand ud! VSP anbefaler, at der i farestalden kommer 4 liter/minut ud af vandniplen.

En af de bedste måder at diagnosticere blærebetændelse på staldgangen er ved at opsamle urin fra soen i et gennemsigtigt bæger. Er urinen skyet/uklar, er dette en indikation på blærebetændelse og så skal soen behandles!
Her ses eksempler på urinblærer med (billede 2, 3 og 4) og uden betændelse (billede 1).

Af dyrlæge Lars Morten Jensen, Porcus

Et enigt folketing stemmer Colistin ud!

Antibiotikaforbruget i dansk landbrug er stort set uden undtagelse faldet siden 2009 og ligger på et niveau, som kun få andre lande i verden kan matche. Udviklingen skyldes blandt andet at Danmark, som det eneste land i verden, har indført en gul kort ordning, der rammer de landmænd, der bruger mere antibiotika end nødvendigt.

En væsentlig årsag til det årelange fald er landmændenes obligatoriske medicinregnskaber. Her har visse kritisk vigtige antibiotikatyper, siden det såkaldte differentierede gule kort blev indført sidste år, vægtet tungt med henblik på at tilskynde til et lavere forbrug af disse typer.
Dermed tilskyndes landmanden til at skrue ned for forbruget. Eksempelvis vægter de såkaldte kritisk vigtige cefalosporiner og fluorokinoloner med en faktor 10 og tetracyklinerne med en faktor 1,5. 

Colistin er et antibiotikum, som er kritisk vigtigt for nogle meget få behandlinger af mennesker, og opdagelsen i 2015 af et nyt colistin-resistensgen (MCR-1) har sat fokus på anvendelsen af colistin til produktionsdyr.

Colisitin (som er aktivstoffet i ex. Coliplus og Colivet) har i årevis været et såkaldt politisk korrekt stof at anvende, hvorfor det også er meget anvendt til eksempelvis behandling af coli-diarre. Forbruget af colistin til produktionsdyr i Danmark ligger under det Europæiske Medicinagenturs (EMA) anbefalinger fra 2016.

Fødevarestyrelsen vurderer, at for at bremse stigningen bør colistin vægte tungere i medicinregnskaberne i forbindelse med det differentierede gule kort, blandt andet for at forhindre, at colistin bruges som erstatning for tetracyklin, der vægtes tungt i antibiotikaregnskabet i overensstemmelse med intentionen i MRSA-handlingsplanen.

- Det er bekymrende, at forbruget af et kritisk vigtigt antibiotikum som colistin er stigende. Selvom forbruget stadig ligger et godt stykke under de faglige anbefalinger, synes jeg, der bør gribes ind nu for at sikre, at stigningen bremses. Jeg har derfor besluttet, at vægtningsfaktoren for colistin ud fra et forsigtighedsprincip og af hensyn til resistensudviklingen generelt hæves fra 1 til 10 i det differentierede gule kort, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

I realiteten siger ministeren, at der ikke længere må bruges colistin, for med en vægtning på 10 i det differentierede gule kort har ingen ”råd” til at bruge det længere. 

Som fhv. fmd. for svinesektionen i Den Danske Dyrlægeforening og opfinder af det differentierede gule kort, føler jeg, at politikerne voldtager princippet i det system. En ”vægtning” er jo små ændringer, som med tiden kan sikre to ting;

1. At problematiske stoffer ikke bruges så meget, men også:

2. At vores muligheder for at vælge mellem flere/mange stofgrupper bibeholdes!

Hvis dette håbløse politiske makværk ikke stoppes, bliver I som landmænd de store tabere, for vi kan ikke i tilstrækkelig grad behandle bedst muligt.

Forsigtigheds princippet er okay, så længe det ikke overdrives. Når alle partier er bange for, at colistinbehandling til en pattegris på 1.500 g. rykker ved danskernes bange anelser om resistens og humane problemer, så er der nogen, der slet ikke har forstået hvad det handler om! Danmark er og bliver verdens førende land hvad angår kommerciel fødevareproduktion, antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Suk!

Med venlig hilsen
Kristian Viekilde/Porcus

Fokus på rutiner – gør hverdagen lettere!

Vi oplever ofte, når vi kommer rundt på de månedlige rådgivningsbesøg, at mange procedurer ofte bliver gjort mere vanskelige, end de praktisk talt behøver. Ofte er det tanken om en opgave, som kan tage modet fra den pågældende medarbejder!

Tips og tricks set på staldgangen:

1. Få systematiseret, hvem der udfører de forskellige arbejdsopgaver. Et godt arbejdsredskab er en magnet-tavle, hvor det er muligt at flytte rundt på arbejdsopgaverne. Alle har overblik, og det er let at uddelegere opgaver i forbindelse med sygdom osv. I hver pause fjerner medarbejderen de opgaver, som er udført, og ved dagens afslutning hjælper man hinanden med tilbageværende punkter.	2. Det skal være let at overskue, hvilke søer der skal scannes,  vaccineres eller i farestald.  Ved at have overblik over sine ugehold og have et fast sytem over lokation, antal mv. kan arbejdsopgaven hurtigt udføres.
3. Det skal være let at opretholde en god hygiejne. Eksempelvis plastikposer i kasser til nyfødte, de kan let skiftes hver morgen. Grisen fødes i en ren stald, hvorfor ikke opretholde det!	4. Der skal være en kasse til nyfødte grise, hvor det relevante udstyr er rent og klargjort, allerede eftermiddagen inden brug.
5. Gør klimastalden spændende! Klimastalden skal have samme fokus som farestalden. Hygiejnen skal være i top, og arbejdsgangen skal være let. Kunne der være brug for en behandlingsvogn som på billedet?	6. Det skal være let at vaccinere grise, eks. automatsprøjte som på billedet, hvor grisene kan mærkes samtidig.

Der er brug for fokus fra alle medarbejdere - fra driftslederen i top til 1. års-eleven, der startede i sidste uge.

Alle funktioner er lige vigtige, og det er et fælles ansvar hele tiden at optimere og forbedre arbejdsgangen.
Der er mange forskellige arbejdsopgaver der kan optimeres via kreative tiltag og gode ideer. Sæt jer ned sammen over en kop kaffe og brainstorme – tingene kan i nogle tilfælde blive gjort smartere og mere tidsbesparende, hvis man tør at prøve!

Af dyrlæge Trine Hovmand, Porcus

Transport til slagteriet forværrer udsættersøers tilstand

Fra januar 2015 til februar 2016 kørte et projekt med det formål at lave en skala for egnethed til transport. Dette kunne dog ikke lade sig gøre, da der var for få af dyrene i studiet, der ankom uegnede til slagteriet. Dog kom der et stort datamateriale ud af projektet, som vi alle kan blive klogere af. Vi har her forsøgt at samle nogle af de vigtigste oplysninger fra rapporten:

I projektet indgik 522 søer fra 12 besætninger og de blev leveret til slagteriet på 47 transporter (11,1 søer per tur) som blev udført af 7 forskellige vognmandsfirmaer.

Kun 3 af de 522 søer ankom til slagteriet i en tilstand der kunne tyde på uegnethed til transport; 1 var ikke i stand til at gå og 2 slingrede, hyperventilerede og var tæt på at kollapse.

Inden transport blev søerne klinisk vurderet af en tekniker. Transporten blev overvåget via GPS, så der blev noteret kørselstid og pausetid og der var monteret en temperaturlogger i lastbilen, som målte både temperatur og luftfugtighed. Efter ankomst til slagteriet blev søerne igen klinisk vurderet af en tekniker.

Projektet viste at søernes kliniske tilstand forværredes under transporten. For eksempel blev der observeret en forøget halthedsscore, vulvalæsioner (skader på de ydre kønsorganer), skrammer og sår, afrevne klove og nedsat hudelasticitet som tegn på dehydrering.
Den forværrede tilstand viste sig i højere grad at være påvirket af faktorer ved transporten såsom temperaturen og transporttiden end af faktorer der var so-relaterede, såsom sår, vulvabid, flåd og klovproblemer.
Hele rapporten kan findes her

Porcus Årsmøde 2017

Tirsdag den 7. februar var ca. 600 svineproducenter og deres ansatte samlet i Vissenbjerg Hallerne til Porcus’ Årsmøde. Aftenen blev indledt med velkomst fra dyrlæge Hans Bundgaard, og derefter nød vi alle langtidsstegte spoleben – et lækkert stykke af grisen!

Aftenens indlæg

1. Status på kastration og hangrise, hvad sker efter 2018?
v. chefforsker Hanne Maribo, Seges
Hanne Maribo fortalte om lovgivning vedrørende kastration efter 1. januar 2019. Hun fremlagde de forskellige landes metoder til at håndtere dette. Hun gennemgik alternativer til kastration, fodring og avl.
Se Hannes indlæg her

2. Alternativer til zink. Sådan vil vi fravænne uden zinkoxid

v. Hans Aae, DLG
Hans Aae gav et rigtig godt indblik i tarmens normale funktion, og hvad der går galt, når tarmen går i stykker og ikke fungerer. Ligeledes fortalte han om zinkoxids virkning og de alternativer, der nu er mulighed for. Generelt kan man sige, at vi skal have genopfundet nogle af de gamle dyder fra før 2003, da zinkoxid ikke var tilladt i fravænningsfoderet.
Se Hans’ indlæg her

3. Kan dyrlægens værktøjskasse erstatte zink?
v/ dyrlæge Kristian Viekilde, Porcus
Kristian gav os et indblik i, hvilke metoder og værktøjer, der kan bruges til at forebygge infektioner med coli-bakterier, herunder vaccinationer og management.
Se Kristians indlæg her

4. Bivirkninger – Betyder de noget, og kan de undgås?
v. Projektchef, dyrlæge, Ph.D, Hanne Bak
Hanne Bak gav et rigtig godt indlæg om bivirkninger og indberetning af bivirkninger for lægemidler, og hvad man skal være opmærksom på som bruger af lægemidler til svin.
Se Hanne Baks indlæg her.

5. Hvad finder vi af typiske fejl ved vores besøg?
v/ konsulent Per Knudsen, DC Ejerservice
Per Knudsen holdt et rigtig godt foredrag, hvor han gav nogle eksempler på de steder, hvor en produktion kan optimeres. Han fremhævede nogle af de erfaringer, der er fra OUA-produktionen (Opdræt uden antibiotika) og fra svensk svineproduktion.
Dette foredrag må desværre ikke offentliggøres.

6. Sådan får du et godt samarbejdet med banken
v/ Landbrugskundedirektør, Jørgen Lauritsen, Danske Bank
Jørgen Lauritsen gav et indblik i, hvordan han som landbrugskundechef oplever et godt samarbejde med en landmand. Hvilke ting lægger han vægt på i forhold til samarbejdet og i forhold til rating.
Se indlægget her

7. Ledelse er ikke raketvidenskab
v/ Oberst Lars R. Møller
Oberst Møller gav et rigtig sjovt og inspirerende foredrag om ledelse krydret med utallige eksempler fra sin lange karriere i det danske forsvar.

Presseklip:

Pressen var også forbi, og resultatet fra Effektivt Landbrug den 10. februar 2017 kan ses her: 

Side 1

Side 2

Har du styr på vandet?

Man har altid vidst, at vandforsyning til drægtige søer er vigtigt. Tidligere, da søerne oftest stod på række, var det nemmere; drikkenibler kunne kontrolleres ud for hver so, eller der kunne sættes en flyder på, så der var et vandspejl i krybben.

Nu er mange søer opstaldet i fx transpondersystemer, hvor soen ikke har en boks at gå ind og hvile i, og hvor dyret kan drikke i fred. Dvs. at dyret er afhængigt af den mængde vand, der tilbydes i transpondermaskinen, når det drejer sig om tørfoder, og det antal steder i drægtighedsstien, hvor soen kan drikke.

I en besætning med vedvarende lav drægtighedsprocent fik vi lavet USK, og her viste det sig, at ca. halvdelen af dyrene havde problemer med urinvejsinfektion eller sediment/småsten i blæren. Det er simpelthen et tegn på, at dyrene får for lidt at drikke. Derfor arbejder vi nu i besætningen på at få flere drikkekopper/bideventiler op til de drægtige søer.
Humant ved man, at urinvejsinfektioner kan være problematiske i forhold til aborter og tidlige fødsler. På søer har man ikke de samme erfaringer og undersøgelser, men formodentlig kan man i en eller anden grad drage sammenligninger. Sørg derfor for sammen med din rådgiver at tage en vurdering af, om de drægtige søer får vand nok at drikke. Er der problemer, så lav en reproduktions-USK, hvor man beder om at få blærerne med.

Med venlig hilsen
Svinefagdyrlæge
Jesper B. Sanden

Rødsyge driller stadig

Ind imellem bliver vi kontaktet af slagtesvineproducenter eller griseomsættere, at der opstår rødsyge ved slagtesvin i 4 – 6 mdrs. alderen. Handlingsplaner mod disse problemer kan være en udfordring – der er to angrebsvinkler: 

1. Hygiejne i selve slagtesvinebesætningen:
Dvs. holddrift, hvor der vaskes, desinficeres og udtørres inden indsættelse. Desuden vil en runde, hvor der laves 100 % alt-ind-alt-ud, ofte hjælpe meget på problemet.
En risikofaktor er også fast gulv, så der opstår svineri. Kan svineri undgås ved hjælp af overbrusning/temperaturstyring, er dette en god vej.

2. Håndtering fra soholdets side:
Alle danske sohold vaccineres mod rødsyge, men det gøres med forskellige intervaller, forskellige vacciner og på forskellige tidspunkter i soens cyklus. Alt efter hvordan og hvornår der vaccineres, kan dette optimeres.
Det er klart, at flyttes vaccinen fra farestalden og til tre uger før faring, så vil der være en endnu større beskyttelse mod rødsyge i råmælken. Dette er en mere besværlig vaccinations løsning men kan overvejes.

Er vaccinationsintervallet i besætningen langt – måske i nogle tilfælde en eller to gange om året, så kan vaccinen i stedet for lægges på hvert læg.

Konklusion:
Er der problemer med rødsyge ved slagtesvineproducenten, så er det med at få en god dialog om dette både med slagtesvineproducentens dyrlæge: kan der optimeres på hygiejnen ved slagtesvineproducenten? og med soholderens dyrlæge: kan der ændres på tidspunkt eller hyppighed af rødsygevaccinationen i soholdet?

Med venlig hilsen
Svinefagdyrlæge
Jesper B. Sanden

Program for Årsmøde 2017

Vi inviterer hermed ejere, driftsledere og ansatte til ÅRSMØDE. Arrangementet er gratis og for alle - også svineproducenter, der normalt ikke bruger Porcus, er meget velkomne!

HVORNÅR: Tirsdag den 7. februar 2017 kl. 18 - 22.

HVOR: Idrætshallerne i Vissenbjerg, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg - samme sted som tidligere år.

TILMELDING: Senest torsdag d. 2. februar 2017.

PROGRAM:
Vi håber, I finder årets progam festligt, fagligt og underholdende:

18:00 Velkomst
v/ Dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus

18:05 Middag

19:00 Status på kastration og hangrise, hvad sker efter 2018?
v/ Chefforsker Hanne Maribo, Seges

19:20 Alternativer til zink. Sådan vil vi fravænne uden zinkoxid
v/ R & D Direktør Hans Aae, DLG

19.35 Kan dyrlægens værktøjskasse erstatte zink?
v/ dyrlæge Kristian Viekilde, Porcus

19.45 Bivirkninger – Betyder de noget, og kan de undgås?
v. Projektchef, dyrlæge, Ph.D, Hanne Bak

20.00 Hvad finder vi af typiske fejl ved vores besøg?
v/ konsulent Per Knudsen, DC Ejerservice

20:15 Sådan får du et godt samarbejdet med banken
v/ Landbrugskundedirektør, Jørgen Lauritsen, Danske Bank

20:40 Kaffepause

21:00 Ledelse er ikke raketvidenskab
Foredrag v/ pens. Oberst Lars R. Møller

21.45 Afslutning
v/ Dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus.

Tilmelding online via dette link.
Eller på telefon 62 62 30 74, fax 62 62 44 90 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Husk navn og antallet af personer.

Årsmøde 2017

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved tirsdag den 7. februar 2017 kl. 18 - 22, hvor Porcus holder Årsmøde.

Mødet afholdes samme sted som tidligere år - nemlig Idrætshallerne i Vissenbjerg, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg.

Vi glæder os til at se jer alle til et festligt, fagligt og underholdende Årsmøde.

Er I klar til vinteren?

Temperaturen bevæger sig et sted omkring frysepunktet, og der kommer i denne tid både regn, sne og slud – dette kan mærkes i mange både fare- og smågrisestalde. Nævnte vejrforhold skærper kravene til staldens ventilation og varmetilførsel. Flere dyrlæger i Porcus har oplevet, at en eller begge ting ikke har fungeret optimalt ved besøg den senere tid, hvilket uundgåeligt vil påvirke produktionsresultaterne. Nedenstående er forslag til hurtig gennemgang af anlægget.

Tjek af ventilation:
• Kontrollér, at alle ventiler og spjælde i udsugningsenhederne åbner, når den ønskede temperatur sænkes via ventilationsstyringen.
• Kontrollér, at alle ventilatorer kører ved maksimal udsugningskapacitet, og at enhederne ikke larmer unormalt.
• Kik efter, om alle ventiler lukker igen, efter at ventilerne har været åbnet. Evt. justering af ventiler, som ikke lukker ved minimumventilation.
• Tjek, om fjedre og trækhjul er intakte.
• Hvis der er luftretningsplader, justeres disse.
• Hvis der er diffust luftindtag, checkes det, om isoleringen ligger jævnt.
• Hvis der er nødopluk, checkes om vinduer, døre eller ventiler åbner, når strømmen til ventilationsanlægget slås fra, og temperaturføleren opvarmes. Ventilationsanlæggets føler kan opvarmes ved at knytte en hånd omkring den.
• Alarmanlæggets funktion checkes ved at opvarme anlæggets temperaturføler. Opvarmning af alarmanlæggets føler kan ligeledes ske ved at knytte hånden omkring den.

Tjek af Rumtemperatur og gulvvarme:
• Husk at anbefaldede temperaturkrav altid er vejledende. Man skal kikke på grisenes adfærd og justere temperaturen herefter.
• Grisene skal ligge let spredt og med kroppen halvt i sideleje og kikke ud af stien. Ligger grisene i bugleje, klumper og kikker væk er temperaturen for lav. Hvis de derimod ligger meget spredt på siden og evt. puster eller sviner i stien, er temperaturen for høj. Staldtemperaturen tjekkes med et min./maks. termometer eller andet tekniskudstyr til temperaturmåling.
• Tjek temperatur af gulvvarme; der må maksimalt være 3 grader i forskel mellem fremløb og returløb.

Svinedyrlæge Trine Hovmand

Forhøjet Beredskab pga. Afrikansk svinepest i Polen

Fra 1. november 2016 er der indført forhøjet beredskab for dyretransporter. Dette på grund af fund af Afrikansk svinepest i en række polske svinebesætninger. Det højnede beredskab betyder at dyretransporter, som kommer øst for den definerede grænse ned igennem Polen (den sorte streg på billedet), har skærpede krav til karantæne. Området indbefatter Øst-polen, Hviderusland, Estland, Letland, Litauen, Ukraine, Rusland inklusiv Kaliningrad-området og Moldova.

Alle dyretransporter, der har været i pågældende område, må ikke køre direkte til danske besætninger. De første 7 dage efter vask og desinfektion på en DANISH-godkendt vaskeplads må de fremover kun køre til samlesteder.

 (kilde: http://vsp.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2016/10/201016_Aendret_transportstandard.aspx)

Svinedyrlæge Trine Hovmand

Områderne øst for skillelinjen er i forhøjet beredskab.

Ny forbedret blodprøvetest for ondartet lungesyge

DTU Veterinær Instituttet har i samarbejde med andre udviklet en ny Multiplex test til undersøgelse for alle typer ondartet lungesyge, og med tiden vil almindelig lungesyge og PRRS samt evt. salmonella også komme på.

Der har i den seneste tid været en del tvivlsomme reagenter på Ap2 samt Mykoplasma hyopneumoniae, og den nye test ser ud til at være bedre. SPF-SUS skal imidlertid godkende testen først, og indtil det sker, skal statusblodprøver med mere undersøges på sædvanlig vis.

Forhåbentlig vil den nye test have færre fejlreagenter, som er til stor gene for os alle.
Den nye test vil være lidt billigere end de sædvanlige undersøgelser og desuden noget hurtigere.

Med venlig hilsen 
Svinefagdyrlæge
Hans Bundgaard

Sokkeprøve nu med resistensundersøgelse

Sokkeprøver kan nu suppleres med resistenstest på E coli. Det kan være rigtig godt at gøre for at tilrettelægge den optimale behandling.
Alle, der laver flokbehandling med medicin i vand eller foder, skal have lavet diarrépakke eller anden lab.undersøgelse blandt smågrise og slagtesvin.

Sokkeprøver udføres ved kvantitativ PCR på fæcesprøver eller sokkeprøver og indeholder undersøgelse for følgende bakterier:
• E. coli fimbrietype F4 (tidl. K88)
• E. coli fimbrietype F18
• Lawsonia intracellularis
• Brachyspira pilosicoli

Bakterierne påvises ved PCR, dvs. påvisning af specifikke sekvenser af DNA direkte fra prøverne. Der anvendes en Real-time PCR, der i forhold til traditionel PCR er hurtigere, billigere og mere sikker. Dette indebærer, at der kan opnås en lavere pris pr. analyse ved et større antal prøver.

Endvidere er der udviklet og valideret PCR til at kunne angive kvantitative mål for indhold af de pågældende bakterier i fæces.

Prøvemateriale
• Fæcesprøver á minimum 5 gram, udtaget fra rectum eller som frisk afsat gødning opsamlet fra stibunden 
• Sokkeprøver udtaget som poolet prøve fra én sektion eller fra én til flere stier med diarre.

Med venlig hilsen 
Svinefagdyrlæge
Hans Bundgaard

Medicinhåndteringskursus på engelsk

Vi afholder lovpligtigt medincinhåndteringskursus onsdag den 23. november 2016. Læs mere om kurset og tilmelding under kalender. 

Fokus på antibiotika-resistens

WHO og World Health Summit:

I Berlin blev der 9. – 11. oktober holdt topmøde om antibiotikaresistens, og forskere, læger og dyrlæger fra hele verden var samlet for at dele viden. WHO har estimeret, at der vil dø 10 mill. mennesker som følge af antibiotikaresistens i 2050 - heraf 200.000 spædbørn. I øjeblikket dør der ca. 700.000 mennesker årligt som følge af resistente bakterier.

Det er meget vigtigt at pointere, at Svine-MRSA kun betyder uendelig lidt i denne sammenhæng, ligesom den jo også gør det i Danmark. Derimod er der mange andre resistente bakterier, og de fleste er kun hos mennesker.

Undertegnede var inviteret som taler, og der var meget stor beundring og tilslutning for vores måde at håndtere antibiotikaforbruget i svineproduktionen i Danmark. Så selv om det på mange måder er irriterende med den konstante fokus, er der ingen tvivl om, at vi er på forkant med udviklingen. Det store problem er, at vi aldrig rigtig har fået betaling for det ud over kødprisen eller måske endnu vigtigere: anerkendelse fra det omgivende samfund. Både Tyskland og Holland har reduceret deres forbrug til det halve over de seneste 3 år – men kommer også fra et væsentlig højere udgangspunkt.

Både dyrlæger og landmænd kan ligeså godt indstille sig på en hverdag, hvor forebyggende tiltag skal være i højsædet, og hvor brandslukning kun undtagelsesvis kan ske.

Det vil sige, at fremtidens besætninger kommer til at fokusere på: 
• Højt niveau af management
• Lavere belægningsgrad (især i klimastalden)
• Mere brug af vacciner
• Bedre foder, fx ingen eller kun lidt raps og styr på toksiner

Mange vil argumentere for, at det gør de allerede – men fakta er, at det stadig kan gøres bedre! Se blot på vores OUA-produktion.

Her kan du få et overblik over stafylokokker og MRSA

Med venlig hilsen
Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Zink-kontrol fra FVST er påbegyndt!

Det er udmeldt, at zink er at betragte som medicin, og at brugen af zink nu vil blive kontrolleret. De første landmænd har haft besøg, og rent faktisk har der været en del forvirring omkring, hvordan zinkfoder skal registreres forbrugt.
Da jeg bliver kontrolleret og vejledt/retledt af det veterinære rejseholds dyrlæger, har jeg rettet henvendelse dertil og dermed nået frem til følgende:

Der skal IKKE på dagsbasis føres regnskab med hvor meget zink, der via foderet er forbrugt i den enkelte sti. Alle er enige om, at det vil være en umulighed.
Men der skal gøres notat/føres logbog/på anden vis registreres til hvilke stier/sektioner, der er anvendt zinkfoder.

For eksempel: Klima stald 2 – 400 grise – foder med zink fra 1/9-16 til 12/9-16.
Eller: Klimastald 3 – foder med zink i sti 1 til 4 (120 grise) fra 1/9-16 til 8/9-16 og i sti 5-12 (280 grise) fra 1/9-16 til 12/9-16

Zink må tildeles til fravænnede grise i op til 14 dage. Og IKKE længere end det!

Hjemmeblandere skal dokumentere, at zink-opblandingen sker korrekt, og her kan H23 – ”Rigtig håndtering af vetzink” være en hjælp. Print den og efterlev den, skal være min anbefaling. Den kan hentes her. 

Svinefagdyrlæge
Johannes Dall

Vaccine mod type A diarré er nu i fri handel

Rigtig mange besætninger døjer stadig med ”den gule død”, spædgrisediarré, og det kan være til stor frustration for både farestaldspassere, ejere og dyrlæger på grund af forøget dødelighed og forringelse af kvaliteten af grisene. I nogle besætninger skyldes denne tidlige ”grisedræber” bakterien Clostridium Perfringens type A. Disse besætninger har hidtil kunnet få en vaccine, fx Coglamune eller Covexin, på en specieltilladelse. Men nu er der en vaccine mod type A i fri handel, og den kan derfor bestilles direkte på apoteket sammen med andre vacciner og medicin. Vaccinen indeholder type A alfa- og beta2-toxoid. Vaccinen hedder Clostriporc A og koster ca 25kr pr dosis før rabat. Der skal gives basisvaccination 2 gange hhv 5 og 2 uger før faring til gylte, og revaccination 2 uger før faring til søer. Langt de fleste besætninger skal fortsætte med standard vacciner mod E Coli og tarmbrand diarre, (fx Porcilis Coliclos, Suiseng eller Enterocolix). Clostriporc vaccine vil derfor være en ekstra vaccine og derved udgift, hvorfor der skal laves en cost/benefit-analyse sammen med dyrlægen inden ibrugtagen. Svinefagdyrlæge Lars Rasmussen

Råmælk – endnu engang!

Mange besætninger splitmalker pattegrisene i en eller anden grad. En udfordring ved splitmalkning er, at vi ved, at råmælken løber stort set frit de første ca. 12 timer efter faring af den første gris, hvorefter soens mælkeproduktion går over til cyklisk mælkenedlægning. Det vil sige, der lægges mælk ned i omkring 30 sekunder ca. en gang i timen. Og det vil ofte være omkring 12 timer efter faring, at vi vil udføre splitmalkning, og der er derfor stor risiko for, at mælkenedlægningen allerede er cyklisk.

Derfor lavede vi et forsøg med Turbosplitmalkning, hvor vi ville styre mælkeflowet med Oxytocin, men da Oxytocin godt kan fremprovokere bl.a. børsammentrækninger og dermed give smerter og gøre, at soen ikke ville lade grisene die, gav vi hende en dosis af den nye stærkere Melovem (30 mg/ml). 

Almindelig splitmalkning, hvor soen lægger sig på yveret, og kuldet derfor ikke har nogen tilvækst. Andelen af søer der lå på denne måde, var langt større i gruppen der ikke havde modtaget Melovem og Oxytocin.	Vellykket turbosplitmalkning

Resultater

Injektionen med Melovem og Oxytocin kunne i langt de fleste tilfælde udføres uden nogen særlig reaktion fra soen både på grund af den tynde kanyle og den lille mængde medicin (en so på 175 kg skal kun have 2,3 ml Melovem 30 mg/ml).
Gruppen med søer, der havde modtaget både Melovem og Oxytocin, reagerede efterfølgende ved at tillade grisene at die langt hurtigere end gruppen med kontrolsøer (uden behandling med Melovem/Oxytocin), og de virkede desuden langt mere rolige ved håndtering af grisene.

Vellykket turbosplitmalkning

Vægtresultaterne taler sit klare sprog. I gruppen med kontrolsøer opnåede kuldene på en halv time i gennemsnit 0 g tilvækst, mens gruppen med de behandlede søer i gennemsnit nåede en kuld-tilvækst på 147 g. Der var meget stor forskel på de forskellige kuld, men størstedelen af kontrolsøernes kuld tabte sig i forbindelse med splitmalkningen. 

Til gengæld havde 8 ud af 9 kuld, som blev turbosplitmalket, opnået tilvækst i løbet af de 30 minutter.
De fleste af kuldene havde tabt sig fra vejningen efter 15 minutter og til den sidste vejning, hvilket indikerer, at 15-20 minutters turbosplitmalkning er det optimale, da vi så opnår den højeste tilvækst med det mindste varmetab. 

Brug det i stalden

Ud fra dette forsøg og tidligere erfaringer med turbosplitmalkning, er min anbefaling, at man som første skridt om morgenen lukker alle nyfødte grise i hulen. På den måde opnår vi varme grise, og varme grise kan optage større mængder råmælk. Herefter tildeles søerne smertestillende. Fordelen ved den nye Melovem er, at soen skal have en lille mængde, og det er meget nemt at tildele med de nye tynde kanyler uden at stresse soen.

Når soen har fået foder, tages de 10 mindste grise ud, når soen ligger ned (minimum en halv time efter injektion med Melovem), og soen tildeles forsigtigt 2 ml. Oxytocin (gylte kun 1½ ml.). Man lader grisene være ved soen i ca. 20 minutter, hvorefter grisene løftes tilbage i varmen igen, og vi har nu opnået grise med fulde maver, og som får en god portion varme oveni hatten.

Svinedyrlæge Sanne C. Leth

En win-win-situation!

Er du hjemmeblander, og har du oplevet mere diarré end tidligere hos grisene, efter at du har taget det nye korn i brug, så få tjekket proteinindholdet – det kan vise sig at være højere end forventet. I den seneste periode har det nemlig været tilfældet i flere besætninger.

Efter besætningerne har fået tilpasset optimeringerne, har diarréfrekvensen normaliseret sig igen. Det sparer både soja og antibiotika og sikrer grisene en bedre trivsel, en ren win win situation ☺

Højre protein i blandingerne end forventet kan blandt andet vise sig ved:
- Højere frekvens af spædgrisediarré
- Højere frekvens af yverbetændelse
- Højere frekvens af fravænningsdiarré samt foderskiftediarré
- Slagtesvinene bliver mere linde i maverne.

Dyrlæge Lise-Lotte Pedersen, Porcus

Løbning af søer i brunst i farestalden?

På den internationale svinekongres i Dublin i juni præsenterede Sigmarsson & Kauffold fra Universitetet i Leipzig en undersøgelse af, hvornår søer typisk går i brunst i farestalden, og hvad det betyder for produktionstal at løbe soen.

Undersøgelsen blev gennemført i en tysk besætning med 2200 årssøer og dansk genetik. Dataopsamling januar – maj 2015. I alt 16 ugehold med tilsammen 1653 søer blev gennemgået. Gennemsnitsdiegivningstid 26 dage. Dyrene blev kontrolleret fra dag 21 og frem til fravænning, ornespray brugt som hjælp. Udviste en so brunst i farestalden, blev den flyttet og løbet i løbeafdeling.

I alt 4,2% af søerne udviste brunst i farestalden. Der var stor forskel mellem ugehold, men der var ikke sikker forskel mellem lægnumre, det kunne ligeså godt være en gylt som en ældre so.

Reproduktionsmæssigt fandt Sigmarsson & Kauffold, at drægtigheds- og faringsprocent var lavere hos dyr, løbet i brunst i farestalden, end ved dyr løbet i brunst efter fravænning. Således fandt de en gennemsnitlig drægtighedsprocent på 80,3% og faringsprocent på 71,2% på dyr, løbet i brunst i farestalden, mens de samme tal var hhv. 91,6% og 85,7% på dyr, løbet i brunst efter fravænning. Totalfødte var på 17,7 og levendefødte 14,9 på dyr, løbet i brunst i farestalden, mens de samme tal var hhv. 17,9 og 15,6 på dyr, løbet i brunst efter fravænning.

Sigmarsson & Kauffold har ikke regnet på produktionsøkonomien i form af færre spildfoderdage kontra det lavere produktionsniveau, men pointerer vigtigheden af, at den enkelte besætning gør dette som en del af beslutningsgrundlag for, om der skal løbes søer i brunst i farestalden.

Af: Svinefagdyrlæge Dorte Risum

Medicinhåndteringskurser på dansk og engelsk

Vi holder to medicinhåndteringskurser i nærmeste fremtid; et på engelsk og et på dansk. 

Mangler du eller dine medarbedere det lovpligtige medicinhåndteringskursus, så er der nu chance for at deltage. 

Kurset på engelsk finder sted den 25. august, mens det danske kursus er den 27. september. Begge kurser foregår her i vore egne lokaler. 

I kan læse mere om indhold og tilmelding ved at klikke her. 

Kornanalyse

Vigtigt med kornanalyse:

En håndfuld af hvert læs i spand og så tag prøve af blandingen for en hurtig-analyse for vand og protein (foderstoffen klarer det).

Tommelfingerregel for fosforanalyse: Er der korn til over 6 måneder på lager, kan kemisk analyse for fosfor overvejes, men der skal 6 analyser til, før vi kan være sikre på resultatet. Så oftest er det billigst at tilsætte lidt ekstra fosfor i foderet, og VSP anbefaler da 0,1-0,2 g fordøjeligt fosfor ekstra som sikkerhedsmargin.
Normalt er 0,1gram nok, da de 0,2g kun er nødvendigt, hvis både byg og hvede er inden for de 5% laveste i landet, og det er meget sjældent, at det sker i samme blanding. 

Johannes Dall

Tetracyclin ”straffes” i Vetstat, mens andre præparater bliver ”billigere”

I forbindelse med en politisk aftale i fjor, hvor man besluttede sig for at reducere medicinforbruget med 15 % over en bred kam, og hvor man samtidig skal leve op til MRSA-handlingsplanen, er det differentierede gult kort indført pr. 1. juli 2016.

Kort fortalt betyder det, at nogle typer antibiotika kommer til at vægte tungere i Vetstat og dermed i den Gule kort-beregning, mens andre typer af antibiotika bliver gjort en lille smule billigere for at fremme et andet slags forbrug end det nuværende. Endelig har VSP meldt ud, at man ønsker at halvere forbruget af Tetracyclin.

Pr. 1. juli 2016 gælder derfor, at Tetracyclin og Doxycyclin er 20 % ”dyrere” end øvrige præparater, når det omregnes til ADD i vetstat. Det vil sige, at stoffer som Aureosup, Optidox, Soludox, Doxycyclin, Engemycin, Alamycin og den slags alle er blevet vægtet tungere. Til gengæld er præparater som Denagard, Norodine, Borgal og Suprim samt almindelige Penicilliner vægtet med en faktor 0,95, hvilket vil sige, at de er blevet 5 % billigere.

Kort fortalt betyder alt dette, at vi som dyrlæger fortsat har et ønske om at behandle rigtigst, bedst og billigst ud fra den givne diagnose eller problemstilling, men at vi selvfølgelig tager højde for den nye måde at gøre tingene op på. Det betyder altså, at hvis vi uden omkostninger kan skifte fra et produkt til et andet - og dermed gøre svineproducentens situation både rigtigere og billigere - ja, så gør vi det her i den kommende tid.

/Kristian Viekilde

Flot fremmøde til DLG/Porcus-møde!

Mandag den 27. juni var godt 60 mennesker samlet hos DLG Odense på Hvidkærvej for at høre om grisenes udfordringer de første 50 levedage.

Der blev undervejs i mødet givet tips og tricks til disse udfordringer; hvilke typer foder kan anbefales, gode udfodringsmetoder til små grise, immunitetsstyring og det meget vigtige i at definere netop jeres besætning minimumsstørrelse og vægt på en fravænningsgris og så arbejde ud fra denne med korrekt management og foder for at sikre størst mulig overlevelse og effektivitet.

Nåede du ikke til denne tema-eftermiddag, så kan du se foredragene her.

Zinkholdige lægemidler til dyr

Zinkholdige lægemidler til dyr er receptpligtige og anvendes til kontrol af diarré hos fravænnede svin. Zinkholdige lægemidler tilsættes foderet og kan udgøre en risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakterier hos dyr.

Fødevarestyrelsen sætter i forbindelse med udmøntningen af Handlingsplan for husdyr-MRSA fokus på anvendelsen af lægemidler indeholdende zinkoxid.

Lægemidler indeholdende zinkoxid er receptpligtige
I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på:

• at den besætningsansvarlige skal følge dyrlægens anvisning og føre optegnelser over anvendelse af alle receptpligtige lægemidler. Her kan du læse mere om hvordan du skal føre optegnelser over behandlingen.
• at dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til grupper af svin til højst 5 dages forbrug i besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale og til besætninger med basismodul.
• at receptpligtige lægemidler kun må opbevares i besætningen i ordineringsperioden, og at eventuelle rester skal afleveres til destruktion.
• at dyrlægen alene må ordinere oralt pulver til anvendelse i besætninger
• at premix alene må ordineres i forbindelse med recept på foderlægemidler til fremstilling på fodermøller eller andre virksomheder, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Spørgsmål kan rettes til Fødevarestyrelsen på tlf. 7227 6900

 Kilde: Fødevarestyrelsens hjemmeside

PORCUS og DLG inviterer til temamøde!

Kom til fyraftensmøde og hør meget mere om, hvordan ”køer” af grise undgås i farestalden og i klimastalden. DLG og Porcus afholder mandag den 27. juni kl 14-17 et fællesmøde om emnet. Vi kommer omkring emner som soholdets immunitet, klimagrisenes sygdomsmæssige problemer, og hvordan optimeret pasning og fodring kan sikre mere fart i afkommet, så ”køer” i systemet undgås. ✘ Tilmelding senest den 24. juni 2016 på 3368 5103 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  ✘ Vi ses den 27/6 kl 14-17 hos DLG på Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Vaccination mod spædgrisediarre forårsaget af E. coli

Escherichia coli (E. coli) er hyppigt agens i forbindelse med spædgrise diarre. Ifølge en dansk undersøgelse fra 2004 stod E. coli for 6 % af dødsfaldene i diegivningsperioden, og i mange besætninger er dette tal langt højere. Samme undersøgelse viste, at grise, behandlet for E. coli, i gennemsnit voksede 8 g/dag mindre end grise uden diarre. I forbindelse med at pattegrisedødeligheden skal nedbringes er det ligeledes relevant at have øje for, hvorvidt der kan optimeres på vaccine-valg i den enkelte besætning.

E. coli bakterier findes i staldmiljøet og kan inficere pattegrisene umiddelbart efter fødsel. I akutte tilfælde kan grisene dø allerede få timer efter de er født. I disse tilfælde er det vanskeligt at håndtere sygdommen. Oftest observeres diarreen på 2-3 dagen efter faring. E. coli hæfter sig til tyndtarmsslimhinden, her opformeres bakterien og kan producere diarrefremkaldende toksiner kaldet enterotoksiner (ETEC). Infektion i tyndtarmsslimhinden fører til et stort væsketab fra kroppen og ud i tarmen, hvilket bevirker at der klinisk ofte ses vandig, gullig diarre. Det er ofte denne dehydrering - tab af kroppens væskedepoter - der fører til dødsfald, idet grisen bliver så afkræftet, at den ikke modsvarende optager væske.

Hvis grisen optager rigelige mængder råmælk, der indeholder antistoffer for E. coli, kan disse antistoffer blokere tilhæftningen af E. coli til tarmslimhinden. Dette kan i mange tilfælde hindre eller reducere E.coli infektion og dermed modvirke diarre og kliniske symptomer. Hvis antistofferne skal have den ønskede effekt, er det af stor vigtighed, at råmælken indeholder de rigtige antistoffer for at beskytte grisen. Dette er årsagen til, at langt de fleste sobesætninger anvender en sovaccine mod E. coli. Søerne basisvaccineres ved vaccination 2 gange henholdsvis 6 og 2 uger før forventet faring. Efterfølgende vaccineres søerne under hver drægtighed ca. 2 uger før forventet faring. Der findes forskellige vacciner på markedet og alle indeholder langt hen ad vejen det samme, dog med små nuancer, se tabel 1.

I langt de fleste tilfælde vælges vaccinen tilfældigt uden forudgående diagnostik, og i mange besætninger kan dette have ganske god effekt, men sjældent er vi klar over, om effekten kunne have været bedre eller vaccinen billigere ved brug af anden vaccine. Når det tages i betragtning, at der bruges en betydelig sum penge på Coli-/Tarmbrand vaccine, bør det overvejes i besætninger, hvor der sjældent observeres kliniske symptomer, at undersøge hvilken vaccine der passer bedst i den enkelte besætning. Dette er kun muligt når symptomerne viser sig, så det kan være en god idé at aftale med sin dyrlæge, hvordan man rent praktisk får lavet diagnostik. Alle vaccinationsstrategier bør revurderes årligt og optimeres hvis muligt i forhold til pris og effekt.

Svinedyrlæge Trine Hovmand

Flere besætning oplever god succes med Nan modermælkserstatning til svagtfødte grise

Jeg har den senere tid besøgt flere besætninger, der anvender Nan modermælkserstatning til små og svagtfødte grise med god effekt. Produktet er baseret på mælk og indeholder energi svarende til 67 Kcal pr 100 ml.

Foruden, fedt, protein og kulhydrat, som er livsnødvendige næringsstoffer, indeholder produktet 0,67 mg jern pr. 100 ml, hvilket er gavnligt for grisen. Svage grise har ofte mistet blod under faringen og har behov for en høj jernforsyning til at regenerere røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i grisen.

Uanset hvilket præparat grisen tildeles, er det vigtigt, at grisen bliver helt gennemvarm. Varme giver god blodcirkulation, hvilket er nødvendigt for at fordøjelsen fungerer, og næringsstofferne optages i blodbanen og transporteres rundt i kroppen.

God hygiejne
Det er vigtigt, når man anvender mælkeprodukter, at opretholde en god hygiejne, da mælkeprodukter generelt er godt vækstmedie for mange bakterier og mikroorganismer. Vask derfor hænder, inden mælken blandes og tildeles. Mælken tildeles med rengjorte sprøjter, og grisen får så stor mængde som muligt - ca. 20 ml pr. gris. Tildeling af mælk gentages en gang i timen eller så ofte, som de daglige rutiner tillader det. 

Produktet opblandes med ca. 40 °C varmt vand og rystes grundigt, hvorefter det afkøles til håndvarm temperatur. Eventuelle rester må ikke gemmes, da alle de gode næringsstoffer fortages af bakterier og andre mikroorganismer.
Det kan gives enten alene eller sammen med andre tilskudspræparater, eksempelvis Glukose-injektioner. Sidstnævnte er uafhængig af, om grisen er i stand til at synke, hvilket er fordelagtigt til meget svage og kolde grise.

Det er let at afprøve, da produktet kan købes i de fleste dagligvarebutikker, og hvis det kan redde grise og give ekstra penge på bundlinjen, er det forsøget værd!

Af dyrlæge Trine Hovmand

PORCUS tog til USA!

American Association of Swine Veterinarians’ (AASV) årlige kongres blev afholdt I New Orleans i slutningen af februar. En lille håndfuld danske dyrlæger deltog. Tina og Trine repræsenterede Porcus til kongressen.

PED er stadig et af de vigtigste emner i den amerikansk svineproduktion

PED skyldes et virus og giver anledning til en alvorlig form for diarré, som ved nyudbrud medfører op mod 100% dødelighed hos pattegrisene. I store områder af USA og Canada er tæt på 100% af svinebesætningerne inficeret, og nu begynder der i nogle besætninger at komme gen-udbrud, som er noget mildere end de nye infektioner, men stadig alvorlige og kræver handling. Der er ikke udviklet effektive vacciner endnu, men man arbejder på sagen.

Heldigvis er der alternative og effektive løsninger, som indebærer ”back-feed” af inficeret materiale til avlsdyrene og dermed immunisering. Metoden skaber forholdsvis hurtigt ro i besætningen igen. Genudbrud opstår, hvis eksempelvis indkøbte polte fra negative besætninger ikke opnår tilstrækkelig immunitet, før grisene fødes. Man skal altså sørge for god immunisering i poltestalden. Lidt på samme måde som vi kontrollerer PRRS i danske besætninger.

PED er konstateret i Europa (Holland, Tyskland, Spanien…). Meldinger fra ramte besætninger i Europa beskriver et lidt mindre aggressivt forløb, end det vi har set i USA. Altså en variant af viruset, som er mindre skadevoldende, men stadig en modstander, vi helst vil undgå. Det er fastslået og bevist flere gange, at den infektive dosis (altså den mængde der skal til for at smitte en besætning med PED) er uhyggeligt lille – svarende til mindre end en teskefuld gødning på en lastbil.

Derfor er det i disse tider endnu mere vigtigt, at alle smittebeskyttelsesforanstaltninger overholdes (personer, lastbiler, fodermidler, materialer og levende dyr). USA er sandsynligvis smittet fra Kina: Ruten er endnu ikke klarlagt, men et nyt forsøg, som blev præsenteret på AASV, har vist, at virus kan overleve i fodermidler på den næsten 40 døgn lange rejse, fra det østlige Kina til det centrale USA.

Medicinforbrug er også et emne i USA

Blandt andet er der en stigende efterspørgsel efter økologi, dyrevelfærd og kød produceret uden brug af hormoner og antibiotika. Men den store del af produktionen i USA er altså stadig baseret på et meget frit brug af både hormoner og antibiotika (vækstfremmere) og selvom der er en spirende interesse for alternativer, så er sandsynligheden for at amerikanske svineproducenter og svinedyrlæger får arbejdsvilkår omgivet af et regelsæt som svarer til det danske ca. 1-2%. Som et kuriosum kan nævnes, at tetracyklin* omtales som et fodermiddel – og at USA alene fra Kina indfører mere end 1400 ton tetracyklin om året. Amerikanerne er meget nysgerrige og spørgende omkring ”gult kort”. Men der er altså ikke noget der tyder på at et lignende system er på vej – og forbrugerkravene er endnu ikke store nok. I Australien er forbrugerpresset større – og her arbejder man intenst på selv at regulere, før myndighederne stiller krav om det (”Vi vil for alt i verden ikke ende som i Danmark” citat: australsk dyrlæge til AASV). Herhjemme har DC netop sat gang i forsøg med ”medicinfrie grise”. At være ”medicinfri gris” indebærer at man ikke på noget tidspunkt i sit liv, har fået antibiotika. Hverken injektion eller gennem foder eller vand er tilladt. Tilladt er dog parasitbehandling (f.eks mod coccidiose) og brug af ekstra zink i de 14 kritiske dage efter fravænning. Efter sigende er der rigtigt mange danske svineproducenter som er interesserede og DC får dagligt 3-4 henvendelser. De har dog foreløbig de besætninger de skal bruge, men skriver på venteliste, hvis man gerne vil producere grise uden medicin.* Tetracyklin er en gruppe af bredspektrede antibiotika. I Danmark har branchen besluttet at arbejde på en 50% reduktion af denne type antibiotika, da den kan være problematisk mht resistensudvikling og MRSA.

På management-, vaccine- og behandlingsfronten var der ikke så mange revolutionerende nyheder,

som var overførbare til dansk produktion, på årets AASV.

Følgende emner skal dog nævnes:
1. En ny Lawsoniavaccine til injektion, er netop blevet lanceret i USA. Resultaterne er meget lovende: 1 injektion giver 20 ugers beskyttelse mod Lawsonia. Vi må dog væbne os med tålmodighed i Europa, da vaccinefirmaet ikke forventer at vaccinen kommer hertil før om 1-2 år.

2. Et øget fokus på dyrevelfærd i USA, har medført at man er begyndt at diskutere hvilke muligheder der er for smertedækning ved kastration. I Danmark bruger vi injektion med smertestillende NSAID-præparater, som smertedækker grisen i ca. 1 døgn efter kastrationen. En præsentation fremlagde effekten af lokalbedøvende spray, som blev påført før selve indgrebet. Forsøget viste at lokalbedøvelsen gav mindre smerte i forbindelse med selve indgrebet, men at der ingen forskel var umiddelbart efter. Derfor kan det kun anvendes som et supplement til den langtidsvirkende smertedækning, hvis det skal være en fordel for grisen.

3. Det er gammel vin på nye flasker, men: 2 injektioner med Jern (ved fødsel og igen ved ca. 3 uger) har en positiv indflydelse på grisene. Det er især hurtigt voksende grise, som har svært ved at holde Jernniveauet på et tilstrækkeligt højt niveau. Jernmangel giver anæmi (blodmangel) – og grise med lavgradig anæmi, vil klare sig dårligere end grise med normalt niveau.

4. Tidlig fravænning ”forfølger” grisen negativt, gennem hele vækstperioden. I USA taler de om 10-14 dage gamle grise, når de siger tidlig fravænning. Det er naturligvis ikke direkte sammenligneligt med danske forhold, hvor minimumsalderen er 21 dage. Men i mange besætninger laves der mange ammesøer hvilket alt andet lige, vil presse fravænningsalderen mod den nedre grænse, for mange grise. Derfor: Det er vigtigt at lave så få ammesøer som absolut nødvendigt, så den enkelte gris får så lang tid som muligt i farestalden.

Svinefagdyrlæge, Tina Sefsiek Hansen

Få flere pattegrise til at overleve

Kom til Fokus 35 Vital Stormøde!

Stormødet i Fokus 35 Vital sætter fokus på nye muligheder for at forbedre effektiviteten i soholdet. Kom og hør den sidste nye viden om spædgrisediarre, FertilDuroc sæd, nye normer for poltefodring, optimale blodsukker niveauer i nyfødte pattegrise og meget, meget mere.

Mødet foregår onsdag den 1. juni kl 12-16 på Dalum Landbrugsskole. Hele programmet kan læses her, hvor man også kan tilmelde sig. 

Bemærk, at Stormødet også er åbent for besætningsejere og driftledere, som endnu ikke er med i Fokus 35 Vital-konceptet. Prisen for deltagelse i mødet er da kr. 300,- pr. person.
Melder en ny besætning sig til Fokus35 Vital-konceptet efter mødet, fratrækkes denne deltagerpris naturligvis det første års Fokus 35 Vital pris.

Den ualmindelige diagnose

Med mellemrum støder vi på grise i faretstalden, som pluselig dør. Pludselige dødsfald er ofte blodforgiftninger og lignende, men af og til støder vi på denne ualmindelige diagnose.
Grisene har lilla pletter over hele kroppen. Ved obduktion kan disse pletter genfindes indvendigt i grisen. Dødsfaldene rammer grisene fra en so. Hvis der er flere kuld, er mødrene som oftest søstre. Sygdommen hedder isoimmun thrombocytopenic purpura og skyldes, at der overføres antitrombotiske antistoffer fra soens mælk til grisene. Det antitrombotiske antistof fra soen nedbryder pattegrisenens trombocytter (blodplader). Når pattegrisen har tilstrækkelig få trombocytter tilbage begynder det at bløde fra pattegrisens blodkar overalt i kroppen, hvilket resulterer i, at grisen dør.
Da sygdommen skyldes uforlignelighed mellem soens og pattegrisens antistoffer, kan den ikke behandles, men I kan glæde jer over, at det oftest kun er et enkelt eller få kuld, der bliver ramt, og der kan gå år imellem, at det ses i den enkelte besætning. Grisene rammes som oftest, når de er mellem 1 og 3 uger gamle.
Svinedyrlæge Lise-Lotte Pedersen

PRRS-kontrol/sanering!

I so-besætninger med PRRS nysmitte eller kronisk smittede besætninger, hvor der indimellem er aktiv PRRS-infektion ibland avlsdyrene, er der nu dukket en ny måde op at håndtere infektionerne på. Det går i alt sin enkelhed ud på at sørge for, at alle søerne smittes på samme tid med PRRS-virus med 120 dages mellemrum. På den måde når de at holde antistoffer og beskyttelsen mod PRRS-infektion på et højt niveau, og der kommer som udgangspunkt ikke akutte infektioner i dyrene, hvis blot de 120 dage overholdes.

Samtidig skal poltene vaccineres to gange i poltekarantæne med 4 ugers mellemrum. Metoden kan bruges både til at sanere so-hold for PRRS-infektion, men også til at holde en stabil produktion, hvor der fravænnes PRRS-negative klimagrise ud af farestalden.
Metoden er god, specielt i svinetætte områder, hvor en totalsanering vil kunne medføre gensmitte inden for en kortere periode.

Læs mere i en artikel om emnet, som ligger under Presseklip.  

Svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden

Salmonella i slagtesvinebesætninger

Der er set en stigende andel af positive kødsaftprøver (antistofmålinger) i slagtesvin i januar og februar 2016. Det medfører, at flere besætninger er kommet i niveau 2 og 3. Det har ikke været muligt at forklare årsagen til stigningen.

Derfor har Landbrug & Fødevarer i samarbejde med hele svinebranchen besluttet at undersøge om den nævnte stigning skyldes, at der er flere slagtesvin, der er blevet smittet med Salmonella. Det gøres ved at undersøge blindtarmsprøver for salmonella-bakterier fra tilfældigt udvalgte slagtesvin, og sammenligne den nye forekomst med tidligere års undersøgelser. Prøverne udtages på slagterier og får hverken indflydelse på niveau eller salmonella-kategori.

Konklusionen på undersøgelsen offentliggøres, så snart den foreligger.

Om lus

Denne so, er ramt af en meget sjælden lidelse hos danske svin. Faktisk er den så sjælden at jeg, selvom jeg har arbejdet med grise i mere end 25 år, kan tælle antallet af tilfælde, jeg har set, på én hånd. Ejeren kontaktede os fordi han havde bemærket en mærkelig adfærd hos soen, efter at hun havde haft besøg af en særlig fin og sjælden orne: Hun rystede på hovedet og virkede irritabel. Og var blevet helt sort i ørene. Soen var ramt af svinelus (Haematopinus suis). Hun er sandsynligvis blevet smittet i forbindelse med herrebesøget. Svinelus angriber kun svin og kan overleve 2-3 dage udenfor værten. Svinelus er en meget stor luseart, som bliver ca. 5 mm lang. Den er brunlig af farve og de store, langsomme lus er let genkendelige på hvide svin. De og deres larver/nymfer sidder typisk i hovedregionen på grisene, især i nakken og i/ved ørerne. Både voksne lus og deres nymfer (=unger) suger blod. Hos voksne dyr kan de give anledning til kløe og irritation. Hos nyfødte grise anæmi (blodmangel). Endelig kan lus også fungere som en vektor – altså overføre smitte. Svinekopper (virussygdom) kan med sikkerhed overføres af den vej. Men ved forsøg er andre virussygdomme også fundet i lus. F.eks den frygtede Svinepest. Lus var meget udbredt for 40-50 år siden. Men med SPF-systemets komme – og et øget fokus på smittebeskyttelse - blev mange tabsvoldende svinesygdomme næsten helt udryddet. Således ses lus, skab og nysesyge sjældnere og sjældnere hos danske grise. Svinelus behandles med antiparasitære midler, som findes til både injektion, til vask og til behandling via foder. Svinefagdyrlæge Tina Sefsiek Hansen

Erfagruppe for dig med driftsleder- eller områdeansvar i løbe- og drægtighedsafdeling

★★★★★ Nu åben for nye tilmeldinger ★★★★★

I gruppen diskuteres emner som; reproduktion, poltehåndtering, holdbarhed og overlevelse i soholdet, samt levendefødte. Vi gennemgår data fra deltagernes besætninger, diskuterer udfordringerne ”bordet rundt” og holder hinanden op på målsætninger.

Tovholdere i gruppen er Johannes Dall, Porcus og Anders Andersen, LMO. Møderne foregår 4 gange årligt i LMOs lokaler i Horsens.

Næste møde er d. 12. April kl. 12.30-16.00 v. Johannes Dall. Emnet er vaccination og vaccinationsplaner. Vi diskuterer ud fra besætningernes egne vaccinationsplaner som deltagerne medbringer ved mødet.

Lyder ovenstående som noget for dig – eller har du spørgsmål: Kontakt Johannes Dall på tlf 2176 1905

Urinvejsinfektioner ved søer kan give reproduktionsproblemer

Ved større og vedvarende reproduktionsproblemer vil man altid anbefale at lave en USK på kønsorganer. Indimellem sker det, at en sådan USK viser tegn på infektion i blæren på mange af dyrene. Dette er ikke et normalt fund, men kan forekomme.

Flg. handlingsplaner vil da sættes i værk:
1. Fokus på om dyrene har tilstrækkelig vandforsyning

2. Fokus på hygiejne omkring faringshjælp-rutiner og hygiejne omkring løberutiner.

3. Fokus på miljø i de afsnit, hvor dyrene opholder sig. Her tænkes på svineri og på koldt klima. Så skal disse ting optimeres.

4. Der kan topdresses med citronsyre, 50 gram pr. so, dagligt i 7 – 14 dage på et tidspunkt i soens cyklus, fx i løbestalden. Eller endnu mere effektivt for at sænke pH i urinen kan der tilsættes benzoesyre til foderet – 1 % i 7-14 dage. Dette er dog en forholdsvis dyr løsning, da det skal tilsættes al foderet.

Normalt vil en kombination tilpasset den enkelte besætning af ovenstående tiltag få antallet af dyr med urinvejsinfektioner til at falde markant.

Med venlig hilsen 
Svinefagdyrlæge 
Jesper B. Sanden

Lawsonia-vaccination til en skarp pris

For øjeblikket har medicinalvarefirmaet Boehringer Ingelheim en kampagne, hvor de tilbyder nye kunder, som gerne vil prøve lawsonia-vaccinen Enterisol, en ekstra rabat i 12 uger på 20 % af prisen. Efter rabat og apotekerrabat er fratrukket, bliver prisen for lawsonia-vaccinen mellem kr. 3,- og 3,50 – alt efter besætningsstørrelse.

De krav, der er for at komme i betragtning, er at besætningen ikke for nylig har brugt lawsonia-vaccination, og at der er udtaget en serologisk profil, som viser smittegang med lawsonia for at sikre, at diagnostikken er i orden.

Er der lawsonia-infektion i besætningen, er der en god sandsynlighed for, at vaccination vil mindske foderforbruget og sikre, at halen af grisene – dvs. de langsomst voksende – bliver mindre.
Tag fat i os, hvis I er interesserede i at komme i betragtning, for at få udtaget blodprøver og komme i gang med de 12 ugers vaccination.

OBS: For at kunne evaluere effekt i en slagtesvine e-kontrol skal der minimum vaccineres ved fravænning i 6 mdr. – gerne i 9 mdr. – før fuld effekt af vaccination ses. Da skal alle grise på stald – både i klimastald og i slagtesvinestald – være vaccinerede. Med venlig hilsen Svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden

925 kg gris produceret pr faresti pr år er det nye måltal

Hvad er realistisk muligt at opnå pr faresti pr år? Det er ofte væsentlig bedre at fokusere på fremfor konstant blot at fravænne flere meget små grise. Praktiske studier viser, at der kan fravænnes 900 kg gris pr faresti. Med de nye aminosyrenormer i diegivningsblanding er vi nok tættere på 925 kg.

Man bør således fokusere på at optimere brugen af sin farestald. Da noteringen stadig er underdrejet, er det vigtigt at fravænne grise større end 6 kg, da de små grise koster for meget i startfoder, dødelighed, medicin, og for mange frasorteres, når de kommer til salg. Typisk koster grise mindre end 6 kg 25 kr. ekstra i fremstillingspris.

Det betyder, at der skal:
• Fuld fokus på søernes mælkeydelse
• Huldstyring skal optimeres
• Pattegrisene skal optage mere foder i farestalden. Bedre foder og hyppig tildeling.
• Juster antallet af søer nedad, således at målsætningen på min. 6 kg fravænningsvægt kan holdes.

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Vær skarp på foderstrategien

Noteringen er lav og budgettet er stramt for de fleste, og derfor bliver det den næste tid vigtigt at fokusere på underskudsminimering i produktionen.
I DB Tjek for producenter af 30 kg grise fremgår, at 22 -28 % af fremstillingsomkostningen på en 30 kg gris kommer fra foder til grisen i klimastalden.
Nedenfor i figuren angives en typisk deling af foder til smågrise i klimastalden beregnet ud fra 3 blandinger.

Klassisk fordeling af 3 foderblandinger fra fravænning til 30 kg.

Den samlede foderomkostning per kg tilvækst fra 6-30 kg skulle gerne ligge omkring 85 - 90 kr. pr. produceret gris.
Typisk ligger mange med foderforbrug mellem 1,8 -2,0 Fes og en gennemsnits foderpris på 2,1 pr Fe.
Målet bør være E kontrol tal på 1,75 Fes pr kg tilvækst. Så kan man holde sig under de 90 kr.

Det kræver dog at:
1. Grisene vejer min. 6 kg ved fravænning
2. Der er rigtig gode faciliteter til de allermindste grise (gerne et babyroom)
3. Rigtig god management til de mindste grise i den første uge efter fravænning.
4. Grisen er vant til at æde fravænningsfoderet med ca. 200 g. pr gris pr dag til sidst.

Alle 4 punkter kniber det dog gevaldigt med i mange besætninger, og det betyder, at mange sætter 10 – 20 kr. til pr 30 kg gris ved ikke at have en optimal management i farestald og i klimastald. Typisk æder mange pattegrise kun 50 – 75 g. om dagen af startfoderet, og så får de en for dårlig start efter fravænning.
I mange besætninger bør det handle om at fravænne flere grise men med skarpt fokus på, om den samlede bundlinie er tjent ved dette.

Svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Fødevarestyrelsen har varslet nye kontrolbesøg med fokus på sygestier

Fra 1. marts 2016 er 100 besætninger udtrukket til kontrol af dyrevelfærd og i særdeleshed indretning af sygestier og medicinsk behandling.

 Husk derfor flg.:

1. Sygestier skal generelt indrettes og anvendes korrekt - men man bør være særligt opmærksom på underlaget, hvor mindst to tredjedele af dyrenes minimumsareal skal være blødt. Det bløde underlag i sygestien kan udgøres af en blød og eftergivelig gummimåtte og/eller tilstrækkeligt strøelse.

 2. Underlaget skal vurderes i forhold til det enkelte dyr i sygestien - f.eks. når der er dyr med navlebrok, er det afgørende, at de er i sygesti med tilstrækkeligt blødt underlag, så der ikke opstår sår på brokposen.

3. Dyr med prolaps skal isoleres i sygesti. Grisen skal behandles med smertestillende medicin og vurderes dagligt for, om det er forsvarligt fortsat at lade den leve. Er der ikke sket en væsentlig bedring i løbet af den første uge, skal grisen aflives.

4. Hvis man oplever halebid i sin besætning, skal man finde og fjerne den eller de grise, der bider haler. Man skal behandle og evt. indsætte grisene med halebid i sygesti.

5. Fødevarestyrelsen vil have fokus på, om dyrlægens anvisninger generelt følges, om der er korrekte medicinoptegnelser på den ordinerede medicin, og om døde dyr er noteret i registreringsskema. Det skal fremgå af medicinoptegnelserne, hvilken dato behandlingen starter/slutter, hvilke og hvor mange dyr der er behandlet, årsagen til behandlingen, hvilket lægemiddel der er brugt, og hvilken dosering og tildelingsmetode der er brugt.

6. Medicinen skal altid være ordineret til den lidelse der behandles.

Kontakt os altid, hvis I er tvivl.

Svinefagdyrlæge
Hans Bundgaard

Fodres poltene korrekt?

For at opretholde et stabilt og rentabelt sohold er det vigtigt at kunne udskifte slagtesøer med sunde, solide polte med lang holdbarhed, lavt foderforbrug samt høj produktivitet.
Det har tidligere været anbefalet at anvende;
1) Diegivningsblanding til fodring af polte mellem 30-65 kg
2) Løbeblanding fra 65-105 kg
3) Drægtighedsblanding til polte over 105 kg.
Disse anbefalinger er angivet, inden normerne for næringsstoffer til diegivende søer blev ændret i 2015.

Diegivningsblandingen er hævet til 125 g st. f. råprotein pr. FEso og 7,7 g st. f. lysin pr. FEso.
Hvis man har ændret diegivningsblandingen til disse normer, bør den ikke anvendes som polteblanding, idet anbefalingerne for fodring af polte mellem 30-65 kg er 110 g st. f. råprotein og 6,6 g st. f. lysin.

Det som primært ønskes via polte-fodring er; at reducere tilvæksten således at der opnås en god benstyrke og holdbarhed. Ved at fodre med diegivningsblanding bliver det dels meget dyrt i foderudgifter, men det kan også reducere benstyrken i besætningen på sigt. 

Af dyrlæger Trine Hovmand, Porcus

Glimt fra Årsmødet

Et af oplæggene til vores årsmøde handlede om vores nye tilbud om et intensivt rådgivningsbesøg for at sænke dødeligheden i farestalden. Det er der kommet en fin artikel ud af i Effektivt Landbrug fredag den 12.2.2016. Den kan læses her. 

Ren Ap6 vaccine godkendt til danske svinebesætninger

Har du problemer med at holde Ap6 infektion under kontrol i din besætning? Nu har du mulighed for at vaccinere uden at få betinget status ved SPF!

Hidtil har danske SPF svinebesætninger med ondartet lungesyge type 6 (Ap6) kun haft mulighed for at vaccinere med en vaccine, der dækker alle typer ondartet lungesyge og som følge deraf fået betinget status hos SPF. Derfor har kun få besætninger med Ap6 benyttet af vaccination, selvom behovet for vaccination har været til stede.

Denne situation ændrer sig nu, da en ny ren Ap6 vaccine, godkendt til danske svinebesætninger, nu er tilgængelig via apoteket.

Vaccinen, Hyobac App6 Vet, er klinisk afprøvet i Porcus svinebesætning med kendt Ap6 problem. Afprøvning er sket i blindet forsøg, godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Afprøvningen fandt statistisk sikker forskel på vaccine- og kontrolgruppe. Den vaccinerede gruppe af dyr havde statistisk sikkert færre lungeskader som følge af Ap6 udbrud end kontrolgruppen. Dødelighed også markant lavere blandt vaccinered dyr.

Vaccinen er godkendt til grise fra 6-ugers alderen og skal gives 2 gange med 3 ugers mellemrum for fuld effekt. Dosis 1 ml pr. gang, i alt 2 ml pr. dyr. Listepris ca. 4 kr. pr. dosis.

Tal med os om det ved besøget.

Af: Svinefagdyrlæge Dorte Risum, Porcus

Annual Meeting: Presentations in English

Dear English speaking participants

Please find the presentations in English from our Annual Meeting here. 

Porcus og LMO går sammen om at redde pattegrise

Rådgivningen LMO og dyrlægerne i Porcus vil med fælles screeningsbesøg hos svineproducenter tilbyde at sikre færre døde pattegrise.

Læs mere på Landbrugsavisens hjemmeside her

Sidste chance for at tilmelde Årsmødet

HUSK, at det i dag er sidste frist for tilmelding til Årsmødet, der finder sted tirsdag den 9. februar kl. 18:00 – 22:00 i Vissenbjerg. Alle er velkomne - også svineproducenter, der ikke normalt bruger Porcus

Du kan dog stadig nå at deltage i vores Årsmøde-quiz et par dage endnu.  I tilknytning til et af oplæggene ved Årsmødet "Antibiotika - kan vi vaccinere forbruget væk, og er der penge i det?" har vi lavet en lille quiz.  Oplægget handler om udbredelsen af vaccination i andre lande, og quiz-spørgsmålet lyder:  **** Hvor mange grise PCV2/Circo-vaccineres i USA? **** a) ca. 50 % b) ca. 80 % c) ca. 99 % Der er en spand blandede chokolader til den heldige vinder, der bliver trukket under Årsmødet. Du kan svare indtil den 9.2. kl. 19.00. Du finder quizzen på Facebook, hvor du også skal svare: www.facebook.com/porcussvinepraksis
	Powerpoint-præsentationerne fra aftenens oplæg vil blive oversat og lagt på vores hjemmeside, og kan således hentes via telefon, tablet eller bærbar pc.  På den måde kan engelsktalende deltagere også få noget ud af Årsmødet.
Tilmelding online via dette link, på telefon 62 62 30 74, fax 62 62 44 90 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Husk navn og antallet af personer.

Årsmøde 2016

Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere programmet for Årsmøde 2016!  Klik videre her.

Skal 2016 være året, hvor sodødeligheden i din besætningen får et ordentlig hak nedad?

Der kan være mange gode grunde til at bringe sodødeligheden ned. Det kan være økonomi, arbejdsglæde, øget produktivitet samt et ønske om bedre velfærd hos søerne.
Hvis vi kigger på de 5 besætninger, der havde den højeste produktivitet i 2014 målt på fravænnede grise pr årsso (VSP notat 1523), lå deres sodødelighed på mellem 4,7 og 6,3% af årssøerne.
Der er flere håndtag, der kan justeres, når dødeligheden blandt søerne skal bringes ned. Inden vi begynder at trække i håndtagene, er det dog vigtigt, at årsagerne til sodødeligheden i besætningen klarlægges.
Hvis data ikke allerede kan hentes elektronisk eller via optegnelser på dødelisten, vil det være oplagt at få dette sat i system, gerne sammen med besætningsdyrlægen, så handlingsplanerne kan lægges ud fra, hvornår søerne dør (alder, drægtighedsstald, farestald) samt hvad dødsårsagerne er (gaspuster, benlidelser, mavesår osv.).
Skal nedbringelse af sodødeligheden på dagsordenen i din besætning i 2016, så hiv fat i dyrlægen ved næste besøg.

Ny mulighed for PED virusundersøgelser

Fra 1. januar 2016 tilbyder SEGES Videncenter for Svineproduktion at betale for PED virus undersøgelser på DTU Veterinærinstituttet.
Der er afsat midler til at få undersøgt diarréprøver for PED virus ved PCR test.

Læs mere på Seges' hjemmeside her: Ny mulighed for PED virus diagnostik starter 1. januar 2016