Tirsdag den 19. juni holdt Porcus Svinefagdyrlæger deres årlige stormøde i Fokus 35 Vital-konceptet. Godt 100 deltagere var samlet til mødet på Dalum Landbrugsskole. Mødet startede med en udstilling med stande, sandwich og øl/vand.
Ved mødets start bød svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden velkommen til et møde i fremtidens tegn:
Hvilke udfordringer og hvilke muligheder kommer dansk svineproduktion til at møde i de kommende år.
Fra SEGES var dyrlæge Charlotte Sonne og dyrlæge Nicolaj Weber indbudt til at give SEGES’ bud på fremtidens udfordringer. Der blev drøftet hele haler, kastration med bedøvelse, løsgående søer og ikke mindst zinkfri fodring. Charlotte Sonne kom også ind på ændring i gult kort-niveau pr. 1. juli 2018.
Derefter var det vores egen dyrlæge Lise-Lotte Pedersen, der gav sit bud på hvilke ting, der virker, når man vil opdrætte grise uden brug af antibiotika eller med mindre brug af samme. Lise-Lotte kom godt rundt om emnet, hvor ændrede fodringsstrategier, tilsætningsstoffer og ikke mindst godt management bliver meget vigtige parametre for at få produktionen til at fungere.
Svinefagdyrlæge Lars Rasmussen holdt et indlæg om årets gang i Fokus 35 Vital-besætningerne. Han fortalte om de samlede forbedringer og hvor der i det kommende år vil være muligheder og fokusområder, vi skal have berørt. Der er simpelthen områder, hvor besætningerne ligger med stor spredning. Her skal vi i det kommende år hjælpe hinanden med at få delt viden, så vi kan få alle løftet fremad.
Eksempler på fremtidige emner for fremtiden kunne være:
- Faringsprocent / spildfoderdage
- Fravænningsalder, kvalitet af de fravænnede grise, fravænning uden zink
- Pattegrisedødelighed igen, igen!!!
- Byd gerne ind med emner, hvis du savner noget ☺
Porcus’ svinefagdyrlæge Jesper B. Sanden gav en grundig indføring i de problemer, virussygdommen svineinfluenza giver rundt omkring i besætningerne. Svineinfluenza er sværere at bekæmpe end de andre virus-infektioner, fx PRRS og circovirus-infektion. Svineinfluenza er meget smitsomt, og vaccinerne er ikke så godt beskyttende, som de ved nogle af de andre virusinfektioner. Derfor er det vigtigt at behandlingen af svineinfluenza suppleres med brug af både vacciner og ændring i management-rutiner. I nogle besætninger kan det også komme på tale at supplere med antibiotika-behandling på strategiske tidspunkter. Sanering for influenza er også en mulighed, men dette kræver yderst motiverede medarbejdere og en god indretning af staldanlægget, for at dette er muligt.
Efter kaffepausen gav direktør for Nordeafonden og tidligere direktør for Odense Zoo Henrik Lehmann Andersen et foredrag med titlen Om at flytte dyr og mennesker. Henrik brugte, med omdrejningspunkt i egne nuværende og tidligere jobs, rigtig gode, sjove og illustrative eksempler på, hvad der skal til for at skabe arbejdsglæde i en virksomhed og dermed bedre produktivitet og bedre bundlinje. Der var stort bifald til Henrik Lehmann Andersen efter indlægget.
Slutteligt stod svinefagdyrlæge Hans Bundgaard traditionen tro for afsløringen af dette års vindere i Fokus 35 Vital. Den besætning, der havde flyttet sig mest, var Hestehavegård v. Claus Skjellerup med Nanna Wienecke og Daria Babeshyna i spidsen, som i den anledning modtog en gavecheck på kr. 5.000,- til bowling for ejer og medarbejdere. Deres tal, der førte til den fornemme pris var flg.:
• Levendefødte er steget med 1,9 stk.
• Fravænnede pr. frav. er steget med 1,1 stk.
• Dødfødte pr kuld faldet fra 1,8 til 1,7 stk.
• Produktivitet 1. marts – 31. maj 2017
• 28,8 fravænnede grise pr. årsso
• Produktivitet 1. marts – 31. maj 2018:
• 34,7 fravænnede grise pr årsso
• Fremgang på 5,9 gris på 1 år!!! ☺☺☺
Besætningen med højeste effektivitet blev også præmieret med 3 flasker til vin, som gik til Anders & Mette Lundsgård, som kunne præstere 40,32 fravænnede grise/ årsso!
Kontakt kontoret
Hverdage fra kl. 7.30 - 15.45 er vi klar på kontoret
til at hjælpe dig med stort og småt.
Vi kan kontaktes på 62623074
eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hygiejnekursus
Har du taget det obligatoriske hygiejnekursus?
Alle, der har deres gang i dansk svineproduktion, skal tage hygiejnekursus via Statens Serum Instituts hjemmeside.
Der skal logges ind med NemID, kurset er gratis og tager ca. halvanden time at gennemføre, og det findes i en dansk og engelsk version.
MRSA Hotline
National Rådgivningstjeneste
for MRSA i husdyr
Tinna Ravnholt Urth
Hygiejnesygesplejerske, MPH
Statens Serum Institut
Tlf. 41 71 48 66
Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Privatlivs- og persondatapolitik
Smarte genveje
Tilmeld Grisenyt
Tilmeld dig herunder til vores nyhedsmail - GRISENYT - der udsendes gratis 1 - 2 gange om måneden med aktuelle grisenyheder og effektive staldtips.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsmailen.